Forside Fredericia Bjelds klumme: Tak, sjove snakke og fredagssnolder

Bjelds klumme: Tak, sjove snakke og fredagssnolder

DEL
Den der har evnerne, har forpligtelserne

Først vil jeg lige sige tusind tak for alle jeres søde kommentarer på Facebook og privat i min indbakke. Denne uge har været lidt hård, for den tvivl jeg havde vedr. min veninde og mit forhold, den valgte hun at afgøre, da hun ikke længere ønsker at have kontakt til mig. Rigtig mange har skrevet, at så er der plads til nye venskaber og det er da helt korrekt, men ikke altid lige let at se, når jeg jo var glad for hende. Tænker, at tiden må arbejde lidt for mig her 🙂

Sjov snak

I klinikken havde jeg besøg af en livsglad kvinde, hvor vi kom til at snakke om veninder (apropos) og hvem der skylder hvem. Eller måske ikke ligefrem skylder, men mere omkring at invitere og sørge for, at man ses til forskellige arrangementer. Hun havde nemlig en veninde, som hun aldrig så, hvis ikke hun tog initiativet.

Klog (som jeg prøvede at lyde) forklarede jeg om et citat, jeg engang læste, hvor afsenderen gjorde det tydeligt, at hvis personen som inviterer og arrangerer får noget ud af det personligt, så er det det hele værd! Det er ikke alle der lige kan smække en bolledej sammen og høre om man lige kommer forbi. Eller syntes det kunne være fedt at mødes til en biograftur. Ikke fordi de ikke har lyst, det er bare ikke deres spidskompetance at arrangere! Så det der med at holde regnskab, det skal vi lade banken om, og så skal vi bare gøre mere af det, som gør os glade 😉

En hævet pegefinger

Jeps, en sådan fik jeg af en helt fremmede dame i Føtex i denne uge.. Her gik jeg i min egen lille verden og handlede ind til familiens hyggedag. I min kurv var både chips, blandselv slik, Coca Cola og M&M’s (desværre ikke dem med karamel.. Får du chancen for at smage dem, så LOV mig ikke at sige nej.. Ellers gem dem lige til mig ;)) Nå men der gik jeg med en kurv, som var “ret usund”. Der var dog gulerødder og en agurk, men det kunne kvinden jo nærmest ikke se, for alt det usunde. I køen til betalingen stod hun næsten ved siden af mig, da hun pludselig siger “GUD.. Jeg troede slet ikke du spiste usundt”. Først fik jeg et lille chok, for som sagt, gik jeg rundt i min egen lille bobbel og så kendte jeg jo heller ikke kvinden 😉

Det fede ved den udtalelse er, at så ved jeg, at for mig ukendte personer læser min klumme <3

Og bare rolig, folk der kender mig er nærmest chokeret over de mængder af usunde ting jeg kan køre ind på en fredag.. “Reglen er” at spiser jeg fornuftigt 80% af tiden, så er der også plads til at fylde mig med dårlige E-numre (selv om jeg ville ønske, at jeg kunne lade være). MEN jeg er udstyret med en ryggrad som en kakaosnitte (som min søster har udtrykt det…) og derfor kan jeg åbenbart ikke holde mig fra det i mere end max 1 måned af gangen!

PowerDay

2 timers motion for alle.. Jeg er ved at skrive de sidste ord til plakaten til PowerDay, men du kan allerede nu sætte et X i kalenderen d. 6/1 2019 fra 10-12.. Mere info kommer 😉

High 5 fra

Mette Bjeld

www.bjeld.dk