Forside Fredericia Bjelds Klumme: Kærlighed og nytårsfortsæt

Bjelds Klumme: Kærlighed og nytårsfortsæt

DEL

Nytårsfortsæt og min bare røv!

Hvad ville du gøre, hvis du blev skilt??

Sådan tænker jeg engang imellem, når jeg trænger til at “stramme lidt op” i forhold til ham jeg deler avis med.

En kunde kom stolt og fortalte, om det nye undertøj hun havde købt, hun glædede sig rigtig meget til, at skulle vise det til hendes mand. Ups tænkte jeg, hvor længe side er det lige, at jeg har gjort noget ekstra for min mand… Tænke, tænke – og når jeg skal det, så ved jeg allerede der, at så er det for længe siden! Min lille “hjælper” på min skulder kom straks frem og råbte STRAM op, lige netop ham lytter jeg efter! 😉 Så det gjorde jeg!

Min mand blev straks inviteret på overraskelses weekend. Det har været så hyggeligt, at gå at planlægge en kærestetur. Rødvin, stearinlys, en lille overraskelse til morgenbordet og lækker mad er pakket – det fede ved alt dette er, at jeg hygger mig MINDST lige så meget med at overraske ham.

I saunaen i morges (og ja, her lærer man virkelig noget!) snakkede vi om det med at gøre noget for andre mennesker. Det udsprang fra, at jeg delte bane med en mand, som svømmede fra side til side. Jeg måtte tage mig i, ikke at blive helt rød i hovedet… Men heldigvis kom min “lille skulder-mand” frem igen og sagde klogt, tænk nu hvis han har haft en hjerneblødning eller anden sygdom, som gør, at han faktisk ikke formår at svømme lige, men han er trods alt kommet ud for at dyrke motion! Flovt måtte jeg indse, at han igen var ret klog 🙂 Hver gang jeg svømmede forbi, tog jeg det i stedet som en lærerig oplevelse, for når jeg svømmer til konkurrencer, så holder folk jo heller ikke ind til siden for mig. Efter den snak kom vi helt naturligt ind på det, med at gøre noget for hinanden, hvor jeg fortalte om den positive opsang, jeg giver mig selv, for netop at forblive gift. En af damerne udbrød, hvorfor faaaan er der ikke en, der har lært mig det noget før (hun er tættere på 60 end jeg er :)) Dén sætning vil jeg huske, næste gang jeg møder en mand 🙂

Og nej min mand fortjener det faktisk ikke lige nu – hvis vi altså forestiller os, at der findes et regnskab med “når jeg gør noget godt for dig, så skal du også gøre noget godt for mig”. For han har i mange måneder nu (som i ret mange måneder), ligget vandret på arbejdet, når han kommer hjem, spiser vi, hvorefter han ofte hopper i kælderen på cyklen eller må fortsætte med at arbejde. Men LIGE netop derfor laver jeg denne weekend, for vi skal gribe hver chance for at pleje os som kærester, og dermed forblive.

Nå nok om min glorie, som lige i dag faktisk er pænt pudset 😉

Har du nye planer?

Kunne du forestille dig et positivt nytårsfortsæt??

Ikke et, “i det nye år må jeg ikke ryge mere”, “i det nye år må jeg ikke spise så meget slik”, “i det nye år må jeg ikke drikke så meget alkohol”, “i det nye år må jeg IKKE…..”

Det ville være så meget federe, hvis vi kunne måtte berige vores nytårsfortsæt med skønne positive ord.

I det nye år vil jeg

  • elske min krop for det den kan
  • elske at gå en aftentur, meget gerne 3 gange i ugen
  • super gerne give mig selv 3 positive ord hver aften, inden jeg lukker mine øjne
  • give mine kollegaer ros og anerkendelse for deres arbejde
  • omgives af flere af de mennesker som gør mig godt

Ville det ikke være en rigtig dejlig måde at starte det nye år på?

Lidt motion skal vi jo snakke om 🙂

“Juletræning” som er den daglige lille udfordring på Facebook, den kører stadig. Kom frisk, der er plads til flere!! Søg blot på JULETRÆNING

Nu er der også kommet tilmelding til POWERDAY d. 6. januar 2019 fra 10-12. Det er 2 timer med herlig motion. Hvor jeg lover dig, at hele kroppen bliver motioneret 🙂

Du kan tilmelde dig her

Ho ho

Mette Bjeld

https://pro-print.dk/