Forside Erhverv Løsning fundet i spildevandssagen – bagermester er glad for løsningen

Løsning fundet i spildevandssagen – bagermester er glad for løsningen

DEL
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Gennem sommeren og senest i mandags kunne vi på Fredericia AVISEN fortælle om spildevandssagen i forbindelse med Fredericia Spildevands arbejde omkring Vesterbrogadekvarteret. Nu er der fundet en løsning, og det glæder aktørerne. Se planen nederst

“Vi har fået at vide, at man skyder rørene ind i stedet for og det betyder kort sagt, at man kan holde vejbanen åben, og dermed stadig lede trafik gennem krydset til glæde for alle byens borgere og indre by”, siger Bagermester Bjarne Wetche og slutter:

“Jeg synes, at det er en fin løsning, og jeg vil samtidig gerne takke for den gode og konstruktive dialog, som vi har haft med alle parter”.

Læs også: Møde om spildevandsarbejdet: Konstruktiv dialog om løsning

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Lars Ejby – det er fundet en god løsning. Men det er vigtigt at slå fast, at vi bare udfører

Fredericia AVISEN fangede denne formiddag bestyrelsesformand for Fredericia Spildevand, Lars Ejby, for at høre nærmere om bestyrelsens beslutning:

“Vi har fundet en god løsning, men jeg vil gerne slå fast, at vi jo egentlig bare er udfører af beslutningerne, som bliver truffet på Rådhuset. Dvs. når Byrådet vedtager en spildevandsplan, som denne, så sker der typisk det, at vi søger en gravetilladelse. Det har vi gjort. I starten af august var der kommet nye krav til den tilladelse, og et af de punkter, som var afgørende for Rådhuset, var at krydset mellem Vesterbrogade og Indre Ringvej forblev åbent. Derfor fandt vi en ny løsning, hvor vi tunnelerer i stedet for, og hermed holder krydset åbnet, med få undtagelser, hvor det skal samles. Det er sket på skuldrene af den debat, der har været, og de krav, der er kommet. Heraf blandt andet kravet om krydset. Løsningen havde vi også en god dialog med Business Fredericia om. Så jeg er grundlæggende glad og tilfreds”, siger Lars Ejby.

Ny plan for gravearbejde – se den her

https://www.billet.dk/order/tickets/13261438/tyrolerfest-i-fredericia-2019-eksercerhuset-2019-11-02-17-00-00?
DEL