December betyder, at vi er tæt på slutningen af et år. Inden 2019 kan slutte skulle Fredericia Byråd samles en sidste gang for at tage stilling til flere ting. Dagsordenen var en af de længere, den rummede alt fra budgetopfølgninger til lokalplaner.

“Bjældeklang, bjældeklang” lød det noget atypisk fra en fuld byrådssal denne kolde decemberaften. Årets sidste byrådsmøde trækker altid veteraner til, og denne dag ingen undtagelse. En lokal pianist ledte de mange fremmødte vej gennem tre julesange. Efter fællessangen trådte mandagskoret frem – og med sig havde de en musikalsk julegave til byrådet.

Med en fortryllende musikalsk start på mødet var der lagt i kakkelovnen til en god stemning i byrådssalen, der efter skønsang kunne komme i gang med dagsordenen.

Sund økonomi – der er presset

Det første punkt på dagsordenen omhandlede kommunes økonomi, der først og fremmest beskrives som værende sund. På trods af en ellers sund økonomi og en forbedring af forventningen til 2019, viser 3. budgetopfølgning fortsat, at kommunens økonomi er under pres i forhold til servicerammen.  Fredericia Kommune risikerer fortsat at blive ramt af sanktioner, hvis kommunerne under ét overskrider den samlede serviceramme.

Presset på kommunens serviceramme kan primært henføres til den ændrede demografiske sammensætning i kommunen, øget efterspørgsel på velfærdsydelserne samt udfordringer på Økonomiudvalgets område. Byrådet har i budgetlægningen for 2020 vedtaget retvisende budgetter, som imødegår presset på kommunens serviceramme fremadrettet.

“Det ser lidt bedre ud, end det gjorde for et par måneder siden. Vores merforbrug er faldet, så den opbremsning vi har lavet, har haft den ønskede effekt. Vi går forhåbentlig ud fra 2019 med et mindre merforbrug end de vi kunne se ind i for et par måneder siden”, indledte Borgmesteren, inden han glædede sig over, at man med Budget 2020 har indført retvisende budgetter.

Derfra tog Byrådets løsgænger, Karsten Byrgesen, ordet, og indledte med at takke for et godt samarbejde.

“Det er fantastisk, at vi har mange krydstogtindløb, og det er godt at byen betaler til det, men er det en god investering? Er der en nettoindkomst ved det?”, spurgte Byrgesen. Jacob Bjerregaard lovede Byrgesen, at der kommer et helt skarpt svar til byrådet.

Fremrykket lån til Fredericia Teater

I budget 2020 er der afsat et kortfristet lån til Fredericia Teater på 5 mio. kr. Med henblik på at forhindre likviditetsvanskeligheder har teatrets bestyrelsesformand anmodet om, at lånet udbetales nu. Hvis byrådet imødekommer ønsket udbetales lånet primo december.

“Jeg har selv været med i forhandlingerne og skrevet under på, at det er en god idé med det her lån. Men det jeg er bekymret for er om vi betaler nok? Jeg har svært ved art se hvor det ender, når vi støtter med småbeløb”, spurgte Karsten Byrgesen.

“Hvad koster det? Så vi ikke år efter år skal komme med penge til dem. Havde en hver anden virksomhed bedt om penge i banken til at betale løn, så blev han nok lidt mærkelig i hovedet. Jeg siger det her af ren kærlighed til Fredericia Teater. Det betyder meget for byen, alt andet end økonomien er fantastisk. Men jeg er bange for de her tal”, fortsatte han.

“Der har faktisk været overskud på teateret de forgangne år”, slog Borgmesteren fast, inden han gav ordet til Ole Steen Hansen. “De forgående har der været et lille overskud. Borgerne kan med rette synes, at vi giver et stort tilskud. Men sammenligner vi os med de andre der leverer i samme kvalitet, så får vi ikke meget tilskud. Derfor sætter vi hånden på kogepladen hver eneste gang vi opsætter en forestilling”.

“I år ser det ud til at der kommer et underskud, hvilket selvfølgelig er træls. Men det punkt vi kommer til efter her gør, at der kommer et mertilskud på 4,5 millioner kroner om året. Det giver et samlet tilskud på omkring 20 millioner kroner, næsten lige fordelt mellem stat og kommune. Vi vil gerne have mere i støtte – og det er realistisk. Vi skal kigge på teatrets grunddrift, og det gør vi i første kvartal 2020. Hvad er konsekvensen af ikke at støtte teatret? Den diskussion synes jeg vi skal have med hinanden på et oplyst grundlag. Den debat ser jeg meget frem til”, lød det fra Borgmesteren.

Fredericia Teater ændrer status

Kulturministeriet har til hensigt, at ændre Bekendtgørelse om teatre og andre institutioner på scenekunstområdet med særlige opgaver jf. Lov om scenekunst § 5, så Fredericia Teaters særlige opgaver fremadrettet fremgår af bekendtgørelsens § 1. Fredericia Teaters særlige opgaver bliver efter den bekendtgørelse, der er sendt i høring, med en høringsfrist til den 4. december 2019, følgende:

”Fredericia Teater skal som hele Danmarks musicalteater bidrage med værksudvikling, produktion og sceneteknologisk innovation samt talentudvikling indenfor musicalgenren i Danmark og løfte genren på nationalt niveau.”  

Ud over en beskrivelse af Fredericia Teaters særlige opgaver indeholder den reviderede bekendtgørelse tillige bestemmelser bestyrelsessammensætning og bestyrelsens funktionsperiode.

“Der har været forhandlinger i Folketinget forrige år under stort pres fra Fredericia Kommune om at der skulle mere støtte til Fredericia Teater”, indledte Bjerregaard, inden en af de politikere der forhandlede den nye aftale, Susanne Eilersen, fik ordet:

“Vi har i mange år arbejdet for, at Fredericia Teater skulle have flere penge, for vi leverer rigtig gode produkter. Der er én pose penge til teatre – og hvis nogen skal have mere, så skal andre have mindre. Fredericia Byråd har flere gange være på Christiansborg, uden held. Men ved sidste års finanslov blev der åbnet en lille dør – en lillebitte åbning af den dør vi gerne vil ind af. Vi skal som byrådet stadig arbejde for, at vi får større del i de penge der er til teatre. Jeg er glad for, at jeg med min position i Folketinget havde muligheden for at få det med i finanslovsforhandlingerne. Det at man nu anerkender, at Fredericia Teater er noget andet tror jeg, er en del af rejsen mod et nyt syn på Fredericia Teater”, lød det fra Eilersen.

“Det går godt på Fredericia Teater. Bedre end nogensinde før. Ser man på økonomien kunne man tro, at noget var helt galt. Det synes jeg egentlig ikke der er. Med dette forslag skal vi støtte med omkring 10 millioner kroner, men der er også et andet større tal, der er kommet mig for øre. Vi skal finde ud af hvad de reelle omkostninger er, så vi kan finde ud af hvor vi skal hen – og hvordan vi kommer sikkert derhen”, lød det fra Karsten Byrgesen.

Fremtidssikring af TVIS

TVIS blev etableret i 1983, som et kommunalt interessentskab etableret efter §60 i Kommunalstyrelsesloven, med det formål at udnytte de store mængder overskudsvarme fra Shell raffinaderiet i Fredericia, til fordel for fjernvarmeforbrugerne i hele Trekantområdet. Ligeledes har TVIS i samme periode aftaget kraftvarme fra Skærbækværkets el produktion samt en mindre del fra Energnists affaldsforbrændingsanlæg i Kolding. Varmen distribueres via TVIS transmissionsnet til de tilsluttede varmeselskaber.

På opdrag fra TVIS’ ejer kommuner og bestyrelse har TVIS’ direktion og formandskab faciliteret en proces, med det formål at udarbejde et oplæg til reviderede vedtægter for TVIS. Baggrunden herfor har blandt andet været et ønske om at fremtidssikre selskabets formålsbestemmelser med en større vægt på, at TVIS skal kunne indtage en mere aktiv rolle i den grønne omstilling samt at modernisere TVIS’ afregningsbestemmelser.

“Det er en lang proces der nu nærmer sig sin afslutning. Det er vedtægtsændringer der giver rigtig god mening for hele TVIS, der sætter rammerne for den udvikling man gerne vil. Der er arbejdet intenst med de, og det er noget alle kan se sig selv i”, sagde Jacob Bjerregaard.

“Hovedprincipperne her er, at vi fastholder egenindflydelsen, vi får mere ens priser i trekantområdet, vi laver flere investeringer og flere grønne investeringer. De næste ti år er vi også sikret, at overskudsvarmen fra Shell kommer ind, og med Skærbærkværket er vi sikre på, at vi kan producere fjernvarme til den bedst mulige pris”, fortsatte han.

“Det er meget teknisk. Jeg noterer mig, at TVIS over de kommende 20 år vil kunne købe varmen billigere, men kunderne hos TreFor vil se prisen stige. Det kan jeg ikke forstå”, lød det fra Byrgesen, inden Bjerregaard svarede:

“Det er meget teknisk. I Kolding Kommune har man haft to leverandører, og der har været en tvist om hvem der havde førsteret. Det kunne have varet i mange år, hvis ikke man havde fundet denne løsning. TreFor bakker også op. Det samlede her er, at der i hele trekantområdet bliver væsentlig billigere fjernvarme. Alle selskaber har været grundigt inddraget i processen”.

Ny lokalplan for kolonihaverne ved Egeskovvej

Lokalplanen udlægger området til kolonihaver, fredskov og almen vandforsyning. Der sker således ikke en ændring i forhold til den eksisterende anvendelse i området. Lokalplanen fastholder, at kolonihavehusene ikke må anvendes til helårsbeboelse.

Den gældende lokalplan nr. 4 giver mulighed for en samlet bebyggelse på 35 m2. Lokalplan 338 vil give mulighed for at udvide de eksisterende bygninger eller opføre større bygninger på de enkelte kolonihavegrunde, så kolonihavehuse kan have en størrelse på maks. 80 m2 og drivhuse, udhuse, overdækninger, garage/carporte mm kan have et samlet areal på maks. 21 m2.

Lokalplanen har bestemmelser om udstykning, bebyggelsens omfang og udearealers tilstand. Lokalplanens hensigt er ikke at bestemme, hvordan det enkelte kolonihavehus ser ud eller indrettes. Derfor lægger lokalplanen heller ikke op til en bestemt række materialer eller måder at bygge husene op på. Der er dog en række hensyn, der primært sigter på mulige genevirkninger af bebyggelsen.

“Det er et år siden vi satte den nuværende udgave af forslaget i høring. Nogle af veteranerne har mindet mig om, at processen har været længere end min alder, så det glæder mig, at vi nu kan se en ende. Vi har haft en grundig proces – og ekstra møder med bestyrelsen i kolonihaven. Vi har hele tiden vidst, at der har været et ønske om at muliggøre helårsbeboelse. Det var ikke et forslag om helårsbeboelse eller sindssygt mange kvadratmeter vi satte i høring”, sagde formand for By- og Planudvalget, Steen Wrist Ørts, der fortsatte:

“Der ligger et raffinaderi lige ved siden af. Problemet er støj. Det vidste vi dengang – og det ved vi stadig. Det er ikke en lille vold der skulle sættes op – og det er ikke muligt. Ønsket om helårsbeboelse har været der igen, og det er ikke muligt. Der har været et ønske om at hæve kvadratmeterne. Fra byrådet lå et forslag på 80 kvm plus 21 kvm udhuse. Det synes jeg er ualmindeligt store kolonihaver. Men der er også tale om større kolonihavegrunde”.

“Der har været et ønske, som vi har kunnet imødekomme. 21 kvm kan være lidt for lidt til udhuse, når der også er drivhuse og andet. Så vi har lavet en samlet grænse på 101 kvm, dog stadig max 80 kvm kolonihavehus”, forklarede Wrist.

“Vi fratager ikke nogen retten til at bo der hele året, for den ret har aldrig været der. Vi ulovliggør ikke ekstra meget byggeri, tværtimod lovliggør vi mere. Det kommer til at bero på individuelle vurderinger, hvad der skal ske med de enkelte kolonihaver. Der vil være mange byggerier der skal igennem en lovliggørelsessag, enten ved at bygge om eller rive ned”, fortsatte han.

“Det er stadigvæk et kolonihaveområde, med mulighed for overordentligt store kolonihavehuse”, sluttede formand for By- og Planudvalget, Steen Wrist Ørts.

“Jeg ved ikke hvor mange vindere der er, men nogle borgere føler sig nok som tabere. Hvordan kommer vi videre herfra? Min ydmyge kommentar herfra skal være, at man tager ud i området og giver råd og vejledning til borgerne. Det er utroligt let at komme i klemme i byggesager”, lød det fra Karsten Byrgesen.

“Vi synes i Enhedslisten, at det skal være muligt at bo på mange forskellige måder. Men i dette tilfælde har der aldrig været mulighed for helårsbeboelse. Det der har været muligt her har været, at se om det er muligt at bo på flere kvadratmeter – og det her er et klart fremskridt”, lød det fra Enhedslistens Cecilie Roed Schultz.

Boliger ved Overmarken

Med lokalplanen er der udarbejdet et plangrundlag, der giver mulighed for opførelse af åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse i området Overmarken, som er beliggende i den nordlige del af Skærbæk. Med lokalplanen fastlægges desuden bebyggelsesstruktur, vejadgang, bebyggelsens omfang og omfanget af grønne områder. Især ved anvendelse til tæt-lav boliger er det intentionen at planlægge for en attraktiv bebyggelse med et varieret udbud af boligtyper og –størrelser, indbydende og varierede fælles opholdsarealer og åbne grønne kiler, som formår at trække oplevelsen af det omkringliggende landskab ind i bebyggelsen.

Lokalplanområdet udgør ca. 37.000 m2 og må udstykkes til åben-lav boligbebyggelse med en minimumsgrundstørrelse på 700 m2 og til tæt-lav boligbebyggelse med en minimumsgrundstørrelse på 400 m2. Ved tæt-lav boligbebyggelse må ideelle andele af lokalplanområdets friarealer medregnes i grundstørrelsen. Den maksimale bebyggelsesprocent er hhv. 30 for åben-lav og 40 for tæt-lav.

“Her handler det om et boligområde, hvor vi giver mulighed for at lave en anden boligform end den tidligere lokalplan muliggjorde. Folk vil gerne blive boende i de områder man har boet i, men kvadratmeterne bliver for store, så giver det her mulighed for mindre boliger i området”, lød det fra Steen Wrist, inden Kenny Bruun Olsen tog ordet:

“Der er mange lokalplaner på, men jeg havde gerne set endnu flere. Vi mangler byggegrunde i Fredericia. I forhold til Kolding og Vejle der brager der ud af, der kunne vi godt tænke os at der var mere at vælge i mellem her. Vi gør alt hvad vi kan. Jeg lægger mærke til, at det her er private der tager initiativ. Det vil jeg gerne opfordre dem til at blive ved med, for vi mangler grundene”.

Ny lokalplan ved Ryeshøj

På baggrund af flere forundersøgelser foretaget blandt beboerne inden for gældende lokalplan 47, blev det klarlagt, at der var et stort behov for modernisering af plangrundlaget gældende for hele den eksisterende lokalplan 47´s område. Der er også blevet afholdt flere borger/informationsmøder ude i Nordbyen, der har givet yderligere input til lokalplanindholdet.

Derfor blev der igangsat et arbejde med at udarbejde en ny lokalplan for det ca. 500.000 m2 store boligområde, Ryeshøj, i den nordlige del af Fredericia by. Lokalplanområdet er et allerede eksisterende boligområde nord for Nordre Ringvej/Heerupsvej og øst for Treldevej. Mod øst ligger et industriområde, mod nord er der åbent land i form af landbrugsareal og mod vest ligger Hyby Fælled.

“I budget 2019 var der et ønske om, at vi fik arbejdet med mange af de eksisterende lokalplaner og fik gjort dem tidssvarende. Her har vi så et af de første ting, der for alvor har været en del af det her projekt. I dette område handler det mest om at tilpasse til virkeligheden”, forklarede Steen Wrist Ørts, formand for By- og Planudvalget.

Ny lokalplan for Stjernekvarteret

Lokalplanområdet omfatter store dele af Stjernekvarteret. Lokalplanen har to overordnede spor: Dels sætter lokalplanen rammerne for tæt-lav bebyggelse (rækkehuse) på fire matrikler i kvarteret, dels aflyses den eksisterende byplan (en deklaration fra slut 1960’erne), der regulerer parcelhuskvarteret i dag, og afløses af lokalplanens nye og mere moderne bestemmelser.

I forhold til tæt-lav bebyggelsen ønsker en bygherre at ombygge tre tidligere skolehjem til rækkehuse. I parcelhuskvarteret er der i alt fire skolehjem, hvor det sidste stadig er i funktion og ejes af Region Syddanmark. Lokalplanen opstiller rammer for udvikling af alle fire skolehjem, således at det sidste skolehjem på sigt også kan ombygges til tæt-lav boliger eller udstykkes til parcelhusgrunde. Det er bygherres intension, at de eksisterende bygninger skal ombygges og genanvendes. Hvert skolehjem kan med lokalplanen ændres til rækkehuse bestående af op til 4 boliger i ét plan. På den østlige og vestlige side af rækkehuset indrettes der fælles opholdsareal. Et areal i områdets nordlige del reserveres til vejadgang og fælles parkering, hvorved den øvrige del af grunden friholdes for trafik. Lokalplanen stiller krav til, at rækkehusene kan integreres i det eksisterende parcelhuskvarter, specielt i forhold til højde, omfang af byggeriet og afskærmning af parkeringsarealet mod nabomatrikler.

I forhold til ny og mere moderne regulering af de eksisterende parcelhuse fastholdes de bærende kvaliteter i kvarteret, men bestemmelser om udvalgte forhold som materialevalg og tagkonstruktioner gøres mere simple. Det er intensionen, at lokalplanen favner, at fremtidens parcelhuse ikke nødvendigvis er et nybygget parcelhus på en bar mark, men i høj grad også er et moderniseret, ombygget og energirenoveret parcelhus fra 1960’erne og 1970’erne.

“Det her er igen en af de ting, hvor man for omdannet noget af det der er. Det giver muligheden for at blive boende i de områder man er i”, lød det kort fra Formanden for By- og Planudvalget.

“Her synes jeg, at vi i Venstre skal have en smule af æren. For sidste år ville vi gerne have én mere til at kigge på lokalplanerne, så det blev mere tidssvarende. Vi fik en ansat, og det går lidt stærkt nu. Det er i bund og grund kun for, at borgerne skal have det godt. Vi er rigtig glade og stolte over, at det nu kan lade sig gøre i Stjernekvarteret”, lød det fra Venstres Kenny Bruun Olsen.

Læs mere om de ovenstående lokalplaner her:

Hotel i Oldenborggade

Gældende kommuneplanrammer giver mulighed for en anvendelse som centerområde med blandede byfunktioner, boliger, erhverv (herunder detailhandel) og liberale erhverv, offentlig og privat service, herunder hoteller, restauranter og cafeer, kultur mv.
 

Ny bebyggelse skal opføres som overvejende sluttet randbebyggelse og kan for det pågældende område opføres i op til 4,5 etager. Husdybde må være maks. 12 m. Der kan tillades opført side og baghuse, såfremt der kan etableres tilstrækkelige opholds- og parkeringsarealer. Ny bebyggelse skal opføres i en nutidig arkitektonisk stil, hvor volumen, materialer og detaljering tilpasses/spiller sammen med den eksisterende bebyggelse. I forbindelse med godkendelse af facader i henhold til lokalplan 164 vil der kunne blive stillet særlige krav til materialevalg og udførelse.

Lokalplanens bestemmelser er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser undtaget krav til husdybden. Der er på den baggrund udarbejdet kommuneplantillæg, der giver mulighed for en husdybde på op til 14 m i området ved Oldenborggade 25.

Der har været indkaldt ideer og forslag i forbindelse med opstart af arbejdet med kommuneplantillæg. Der kom i den forbindelse bemærkninger fra tre beboere. De bemærker, at den planlagte bygning er for bred, for høj og ikke passer ind i den eksisterende karré. Ligeledes foreslåes at udkørsel etableres i bygningens stueetage.

“Der har igennem flere år været et ønske om at få udvidet vores hotelkapacitet. Det handler om flere turister til byen, men også vores ønske om at være førende konference- og messeby. Vi har et stærkt MesseC, men vi falder på hotelkapaciteten. Så var der en fransk kæde der ville bygge i Fredericia. Vi gav tilladelse, den blev påklaget – og derfor står vi her nu. For os er det ret vigtigt, at der er et utvetydigt plangrundlag at arbejde med, så vi får det hotel til byen hurtigst muligt”, sagde Steen Wrist Ørts.

“Jeg noterer mig, at vi er i konstruktiv dialog med bygherren om at bygge noget der passer ind. Man kan være bekymret for, at noget skal være så bemærkelsesværdigt, at det tager over. Det synes jeg ikke det skal være. Jeg synes det er væsentligt, at vi har fået det her med, at vi er villige til at lave en form for smagsdommeri. Jeg vil gerne gøre mit til, at vi holder os skarpe på at vi ender der hvor vi gerne vil hen”, lød det fra Karsten Byrgesen.

Regulativ for fugle og fjerkræ

Teknik & Miljø har udarbejdet et regulativ for hold af haner, høns og andre fugle i boligområder, for at imødegå et stigende antal henvendelser om gener, især hanegal, samt opnå en mere smidig og ensartet sagsbehandling.

I den offentlige høring har Frit Fjerkræ, Vejle og Omegns Fjerkræklub, Trekantens Fugleforening, Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl, De danske Brevdueforeninger samt adskillige enkeltpersoner indgivet bemærkninger til regulativet. Bemærkningerne er vedlagt som bilag. Desuden er der afholdt møde med Frit Fjerkræ, Vejle og Omegns Fjerkræklub og Trekantens Fugleforening. Bemærkninger herfra fremgår af vedlagt mødenotat.

Teknik & Miljøs vurdering af de indkomne høringsforslag fremgår af vedlagt bilag. På baggrund af høringsbidragene har Teknik & Miljø ændret følgende i det tidligere fremlagte forslag til regulativ: Ordlyd er ændret fra ”skrigende” til ”støjende”. Loft på antallet er ændret fra 10 fugle i alt til 10 voksne + 10 unger, og er indskrænket til kun at gælde høns og duer.

Desuden er det præciseret, at regulativet også gælder for de dyrehold, der allerede er etableret. Ikrafttrædelsen er fastsat til 6 måneder efter Byrådets vedtagelse, så det er muligt for allerede etablerede dyrehold at omstille sig til de nye regler.

“Det er sådan, at forvaltningen i foråret kom med en udfordring. Der kom et stigende antal klager om haner der vækkede fredericianerne. Når man får klager, så har de altid førsteret i sagsbehandlingen. Vi har ikke så mange sagsbehandlere, så vi bad om forvaltningen om et udkast”, sagde Christian Bro, der fortsatte:

“Så her bliver det altså forbudt at have haner og større hønseflokke. Man kan søge dispensation”.

Ny beskæftigelsesplan

Hvert år udarbejdes en Beskæftigelsesplan på arbejdsmarkedsområdet. I år er Beskæftigelsesplanen sendt bredt i høring med en åben høringsportal, som alle har adgang til. Høringen er foregået i perioden fra den 17. september til den 8. oktober. Herudover er Fredericia Beskæftigelsesforum, Handicaprådet og Udsatterådet personligt blevet præsenteret for planen, hvor de har haft mulighed for at stille spørgsmål og give svar.

“Det er en proces der har været igennem et halvt år. Vi er ved at forberede os til hvad vi skal lave i 2020. Det er meget vigtigt, at vi har en beskæftigelsesplan og at vi lægger en klar strategi. Vi er kommet langt, og det har ikke været en nem opgave. Vi lægger an til et par rigtig gode sæsoner, hvor vi oplever at ledigheden går den rigtige vej. Vi har haft politiske processer, hvor vi har nedsat analyseenheder der har givet anbefalinger, vi har omstruktureret og en masse god dialog om hvor vi skal hen”, lød det fra Peder Tind.

“Når det går godt på beskæftigelsesområdet er der flere penge til andre udvalg”, fortsatte han.

“Det kommer ikke af sig selv, og vi er langt fra i mål, men jeg er sikker på, at vi ser resultaterne”, slog Peder Tind fast.

“I Dansk Folkeparti kan vi selvfølgelig støtte beskæftigelsesplanen. I forordet står der ‘et menneskeligt jobcenter’. Det har jeg hørt mange gange, men hvis det handler om at spørge ind til borgeren, så er det rigtig godt. Samtidig med at vi spiller borgerne gode – og de spiller os gode, så bliver det godt”, lød det fra Inger Nielsen.

“Jeg synes det er en meget flot beskæftigelsesplan, men på side 11 er der en udfordring omkring hjemsendelsesydelsen. Men jeg tænker, at det skal handle om at få borgeren på arbejdsmarkedet fremfor at sende dem hjem”, lød det fra Lise Nielson.

“Når man kigger bagud er der sket meget de sidste år i Fredericia. Vi er gået fra kassetænkning, der måske nærmere har sendt folk ud i et cirkus end på vej i livet. Der er vi blevet bedre. Jeg er glad for, at jeg kan forstå vi skal tage udgangspunkt i borgerne. Men det er kun nogle borgere, for der er en lovgivning omkring hjemsendelse. Der håber jeg, at man i udvalget tænker sig nøje om, hvordan man vejleder i hjemsendelse. Hvis de bliver mødt med mistillid og en hård kant, så får vi ikke hjulpet dem”, sagde Cecilie Roed Schultz.

“Jeg har fuld tillid til, at de folk der er ansat til at tale med vores borgere gør det i god ro og orden. Jeg kan ikke se hvorfor de ikke skal præsenteres for mulighederne – også om hvordan man kan blive hjemsendt. Det kan jeg ikke se noget problem i. Lad os få åbenheden frem og lade borgerne blive orienteret om de muligheder de har”, lød det fra Karsten Byrgensen.

“Jeg kan garantere, at vi møder alle borgerne med værdighed og deres drømme. Det handler om at tage udgangspunkt i borgerens drøm. Vores medarbejdere har været en turbulent tid med mange nye ting. Jeg vil gerne slå fast, at vi skal glæde os over, at det går i den rigtige retning – og at vi møder borgerne i øjenhøjde. Så længe en borger kan, så skal en borger i arbejde”, lød det fra Peder Tind.

“Jeg bliver nødt til at tage ordet. Selvfølgelig skal vi oplyse borgerne om de muligheder borgerne har. Der er flere penge i hjemsendelse, og det er der faktisk mange der vil. Så skal de også informeres om mulighederne”, lød det fra Susanne Eilersen.

Læs mere om beskæftigelsesplanen her:

Fredericia for Verdensmålene

Byrådet satte den 29. april gang i processen med at udarbejde kommunens nye strategi for bæredygtig udvikling med FN’s 17 Verdensmål som overlægger. På møder i september fik alle udvalg mulighed for at kommentere det første udkast til ”Fredericia for Verdensmålene” forud for den offentlige høring.

Den offentlige høring har været afholdt fra den 3. oktober til den 24. oktober. Arbejdsgruppen har indarbejdet relevante kommentarer og bemærkninger fra de politiske udvalg samt den offentlige høring, og der forelægger nu en version af ”Fredericia for Verdensmålene” til endelig vedtagelse.

Alle fagudvalg får denne version til udvalgsmøderne i november med henblik på at sende videre til vedtagelse i Byrådet den 2. december. Det har været nødvendigt af hensyn til perioden for den offentlig høring, at eftersende bilaget til udvalgene forud for møderne, og det er dermed ikke vedlagt som bilag til sagen. Derudover får fagudvalgene en version af ”Fredericia for Verdensmålene”, der ikke er grafisk layoutet. Den layoutede version ligges på forud for Økonomiudvalgsmødet, således at det foreligger for såvel Økonomiudvalget og Byrådet på møderne.

“Med den her strategi får vi sat en streg under det vi ser som vores kerneopgaver. Vækst og velfærd på en bæredygtig måde. Jeg synes godt vi kan være stolte af, at vi har arbejdet så intenst med det her”, sagde Jacob Bjerregaard.

“Det er skønt at stå her i dag. Bæredygtigshedsstrategien har tidligere været forankret i teknik- og miljø. Men i det her byråd har vi bredt den ud. Vi har valgt at spejle den i verdensmålene, og dermed arbejdet bredt med den. Det er ret fedt. Det her er i virkeligheden vores nye vision for hvordan vi skal arbejde med kommunen”, lød det fra Christian Bro.

“Som Christian siger, så er det noget med at vi måske nedbryder silotænkning. Jeg kan tage udgangspunkt i sundhed, verdensmål 3, der bærer ind over alle de andre udvalg. At man har en god bolig, rent drikkevand, et arbejde, mulighed for at røre sig og meget andet. Den røde tråd går igen, for vi er ved at ansøge en ny ansøgning til WHO’s sundhedsfællesskab, der også har taget udgangspunkt i disse punkter for et sundt Fredericia”, sagde Susanne Eilersen.

“Alle taler om det. Vi ved, at vi kan. Vi skal også være sikker på, at vi gør det vi går og taler om. Jeg har tidligere fremført et forslag om livet i havet, eller snarere det manglende liv i havet. Jeg synes det er trist, at vi har et hverv der er dødt ud i Lillebælt. Jeg synes vi skylder os selv at gøre noget ved det”, lød det blandt andet fra Karsten Byrgesen.

“Vi har arbejdet meget seriøst med de unge mennesker – og de har virkelig budt til bolle. Vi skal stramme op, hvis vi vil efterlade kloden som vi fik den – de unge er klar”, sagde Ole Steen Hansen.

“Vi har arbejdet seriøst med det. Vi kan være stolte af vores by, vi tager mange gode skridt. Vi tager det ansvar, vi måske skulle have taget for år tilbage. Vi kan være stolte, fordi det er gennemgribende. Vi er ikke færdige endnu”, sagde John Nyborg.

“Det er rigtig gode temaer, som vi i Socialdemokratiet kan tilslutte os. Gennem de forskellige inputs der kom, blev det også tydeligt, at vandet omkring os betyder meget”, sagde Anette Hyre-Jensen,

“Det er en refleksion man er nødt til at gøre sig om hvad der sker i Lillebælt. I Vejle har man gang i et projekt ‘Sund Vejle Fjord’, der skal forbedre kvaliteten. Jeg ved der er tanker på vej i vores del. Du siger, at der ikke er fisk. For det er både rigtigt og forkert. Der er mange fladfisk. Dem der mangler er de store spisefisk. De er væk – og der er ikke en forklaring på hvorfor. I rammerne af Naturpark Lillebælt har vi en fondsansøgning, og vi har fået tilsagn fra flere fonde, men før vi er i mål kan vi ikke melde mere ud”, sagde Christian Bro.

Evaluering af Helhedsplansudvalget

“Inden jeg går i gang med udvalgets arbejde vil jeg sige et par ord om Danmarks bedste Ghetto. Det er rigtig ærgerligt, at vi er kommet på listen, men jeg var ikke helt overrasket. Der er mange grunde til det, og mange undskyldninger. Det eneste jeg vil sige er, at det er tal fra 2018 der afgør, at vi er på listen. Men jeg kan garantere for, at når regeringen 1. december 2020 offentliggør en ny liste, så er Fredericia slettet”, indledte Turan Savas, formand for udvalget.

“I udvalgets opstart havde vi meget fokus på helhedsplanen. Det tog meget af udvalgets tid. Det var også vigtigt, at vi havde dialog med andre udvalg, for det var ikke en opgave vi alene kunne løfte. Sammen med boligforeningerne har vi besøgt næsten alle boligområderne. Der har været god dialog med beboerne om udviklingen og udfordringer. Jeg kan garantere for, at vi i Fredericia har mange almennyttige boliger. Alt fra blokke til rækkehuse og parcelhuse. De fleste er, eller er igang med, at blive renoveret”, fortsatte han.

Evaluering af Demokrati- og Borgerudvalget

“Det er sådan med dette udvalg, at det blev nedsat midt i forrige periode. Vi fik forlænget levetiden og fornyet besætningen i udvalget med et nyt kommissorium”, indledte Christian Jørgensen.

“Vi har en opgave i, at vores lokalområder ikke føler sig glemt. Vi skal lytte til de mange der bor i Fredericia, for de har også en holdning. Med hensyn til bosætning har vi også haft et særligt fokus på bosætning i landsbyerne. Det vi har erfaret er, at alle har et stærkt ønske om bosætning. Vi har haft et særligt fokus i Pjedsted, hvor der ganske snart kan komme positive historier”, fortsatte Jørgensen.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her