I et samarbejde med en lokal mand, der producerer en fantastisk bitter har Bagermester Bjarne Wetche lavet det ultimative tilbud til far: En lækker kage og en tilhørende god bitter. What is not to like?

Der er gang i den fredag morgen i den lille bagerforretning på Vesterbrogade. Bjarne er i bageriet, som han har været det i de sidste mange år, i fuld gang med at fremstille dagens brød og kager. I butikken er der fart på – og udenfor står folk pænt i kø, for der er ikke plads til mere end fire kunder ad gangen på grund af Corona. Men kunderne smiler – og flere mødre har taget et barn med ned for at hente morgenbrød til far.

Men spørger man Bagermester Bjarne Wetche, så er det ikke kun brød far skal have i år. Han skal også have en lækker kage med en tilhørende bitter. Kagen har smag af hindbær, men før du ved at det sniger den lækre lakrids ind på dig som en eksplosion. Sjældent har jeg mødt Bjarne Wetche overrasket over en kage, men den måde den her kage smager er helt fantastisk, fortæller han.

Molbo Bitter er fremstillet efter opskrifter fra 1700-tallet, som beboerne på Mols, -de berømte Molboer- fik serveret, når de kom til Ebeltoft. Vi ved fra Holbergs ”Jeppe på Bjerget, at det var skomagerne som stod for udskænkningen dengang. I Ebeltoft holdt skomageren til i huset, som i dag er Nørrebakke 10. I 2001 blev huset købt af en nordmand og under renoveringsarbejderne fandt han de gamle opskrifter på bl.a. bitter. Efter 3 års udvikling kom Molbo Bitter på markedet i 2004. Det er en helt speciel bitter, som er fremragende og meget velsmagende. Den har en særlig smag af urter og krydderier. Hertil en mild sødme og en frisk smag af citrus.

Det helt rigtige valg når der skal gives en ekstraordinær gave, eller til en hyggeaften, en tur på jagt, sejlads eller andre naturoplevelser, hvor Molbo Bitter nærmest går i ”et med naturen”. MOLBO BITTER blev i 2007 på ” The Wining & Dining Fair” kåret til ”Verdens bedste dram”.

1 KOMMENTAR

Skriv et svar