FHK har taget hul på den sidste del af sæsonen i Primo Tours Ligaen. Den byder formentlig på et nedrykningsspil for klubben, men venstre fløjen, Martin Bisgaard, slår fast, at truppen har været indstillet på det hele tiden.

Håndbolden ruller igen for alvor. Efter at have ligget stille i nogen tid har FHK igen løbet på banen til et på opgør, og pausen inden da var lidt svær for Martin Bisgaard.

“Det har været svært ikke at være i gang, men det har været godt til os. Men har kunne mærke i den sidste måneds tid inden pausen, at nogen var lidt ramt på fysikken,” siger Martin Bisgaard til Fredericia AVISEN.

Hvordan har det været for dig?

“Det har været godt. Jeg nød godt af ferien og har fået trænet en masse så jeg er klar til den sidste del af sæsonen,” forklarer han.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Netop den sidste del af sæsonen byder formentlig på et nedrykningsspil, men det er ikke noget det bekymrer fløjspilleren.

“Vi har godt vidst det siden sæsonstart. Vi har været forberedte på, at der ville være en tredelt sæson med kampene inden julepausen, kampene nu her inden nedrykningsspillet og så selve nedrykningsspillet. Den periode nu her skal vi bruge på at skabe det bedst mulige udgangspunkt,” siger Martin Bisgaard og kommer ind på, hvordan det, formentlig, bliver at spille et hektisk nedrykningsspil:

“Der står meget på spil, men det gør der egentlig altid. Vi skal være skarpe, når det gælder,” siger han.

Det ligger i kortene, at FHK kommer i nedrykningsspillet, men forinden venter vigtige opgør mod blandt andet Nordsjælland og Lemvig.

“Vi har vigtige kampe mod hold omkring os i tabellen. Vi skal slå til i det opgør og se om det kan gøre, at vi får point med i nedrykningsspillet,” slutter Martin Bisgaard.

Martin Bisgaard er i gang med sin anden sæson i FHK, som han kom til i sommeren 2019 efter et ophold i Odder. Fløjspillerens kontrakt løber frem til sommeren 2021.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her