Temperamentet kogte over, da to bilister torsdag klokken 16.24 mødte hinanden på Q8-tankstationen på Vejlevej i Fredericia. Kort forinden havde de mødt hinanden på en villavej, hvor den ene af bilisterne, en 23-årig mand, havde dyttet af en 64-årig mand, der var ved at bakke ud af sin indkørsel. Det udløste en masse ukvems-håndtegn mellem bilisterne. Det hele ender med, at den 64-årig mand følger efter den 23-årig, hvor de så starter et slagsmål på Q8-tanken.

– Personalet på Q8-tankstationen får skilt dem ad og politiet blev tilkaldt. De to mænd, der bor i Fredericia, er begge blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.