Forside Fredericia Bilist tvang modkørende af vejen

Bilist tvang modkørende af vejen

DEL

Mandag aften klokken 20.40 slap en 47-årig mand fra et færdselsuheld på Gl. Ribevej ved Kongsted med livet i behold, men som kunne være endt gruelig galt.

– Den 47-årig mand er på vej hjem i sin bil, da en modkørende bil pludselig kører over i hans vognbane – med direkte kurs mod manden. Den ender med, at den 47-årig mand må trække helt ud i rabatten, hvor han rammer et træ. Heldigvis sker der ingen personskade, men “kun” blik og buler, oplyser Mogens Damgaard fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Politiet efterlyser vidner, som har set vanvidsbilisten, som tvang den 47-årig af vejen. Bilen var gul – muligvis en VW Golf eller Polo. I bilen var der to unge mænd, der kørte fra stedet uden at give sig til kende.

Du kan kontakte politiet på tlf. 1-1-4.

(Foto: politi.dk )

DEL