En patrulje i en civil politibil fik torsdag kl. 19.33 øje på en bilist, der kørte på Mariagervej i Randers NV med slukkede baglygter. Betjentene dirigerede bilen ind til side og bad den 56-årig kvinde bag rattet om at tænde lygterne. 

Selvom betjentene viste deres politiskilt, nægtede kvinden at tro på, at det var politiet, og hun kørte hastigt fra stedet uden at tænde lygterne. 

Patruljen kørte efter med sirenerne tændt, men bilisten fortsatte kørslen i omkring to kilometer gennem Randers midtby – også selvom betjentene i civil fik assistance af en ”rigtig” patruljebil. 

Det lykkedes til sidst at få kvinden til at standse, men hun var ikke videre samarbejdsvillig, råbte skældsord efter en af betjentene og gjorde modstand, da hun blev anholdt. 

Hun blev lagt i håndjern og sigtet for ikke efterkomme politiets anvisninger og for at fornærme politiet. 

Den 56-årige havde flere tusinde kroner i kontanter på sig, og de blev næsten alle beslaglagt, da hun viste sig at have en del skattegæld. 

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer