Politiet stoppede onsdag formiddag klokken 11.05 en BMW på Kystvejen i Fredericia. Men inden politiet nåede at snakke med føreren af bilen stak han af. Det lykkedes ikke politiet at løbe den unge mand op, men de har en fornemmelse om, hvem han er, da han efterlod sin iPhone, jakke og bilnøgler i bilen.

– Så sidder der en ung mand og savner sin iPhone og jakke, så kan han afhente det på politistationen i Fredericia, siger kriminalassistent Lars Lindholm fra lokalpolitiet i Fredericia med et lille smil på læben.

Et ting er politiet dog sikker på, at ejeren af BMW’en ikke var fører af bilen.