Autohuset Vestergaard har afholdt bagagerumsmarked, og de valgte at donere overskuddet til Fredericia Håndboldklubs ungdomsafdeling.

Autohuset Vestergaard har afholdt et bagerumsmarked, hvor de tog penge for de stande, som man kunne leje sig ind på. Markedet var en succes med mange besøgende, og bilhuset har efterfølgende valgt at donere overskuddet på 1.800 kroner til Fredericia Håndboldklubs ungdomsafdeling.

I forbindelse med en U11-træning var Autohuset Vestergaard derfor mødt op for at overrække overskuddet. Der var stolthed at spore hos U11-pigerne, der skulle stille op til et fællesbillede med filialchef Kristian March Kristensen og have overrakt overskuddet.

I forbindelse med overrækkelsen talte Fredericia AVISEN med filialchefen og marketingseleven Anne Barfoed, der fortalte om baggrunden for valget på FHK som den glade modtager.

“Jeg søgte på Google, hvor jeg tjekkede forskellige foreninger med ungdom ud, fordi hensigten var, at vi skulle støtte de unge. Ingen bed på i første omgang i, og skød bolden videre til andre fra deres forening og så blev det ikke til noget. Jeg kontaktede derfor Dorthe Runge fra FHK, der med det samme sagde ja,” siger Anne.

Der var også tid til et fjollebillede. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Bagerumsmarkedet var noget, som Autohuset Vestergaard afholdt for første gang, men det bliver formentlig en tilbagevenden begivenhed.

“Der vil blive tale om halvårlig begivenhed, en om foråret og en om sommeren. I år var det lidt koldt for dem der stod i boderne, så det vil være bedre vejr at gøre i det, når det er forår,” siger Kristian og fortsætter:

“Bagagerumsmarkedet giver os et godt kundeflow i løbet af en eftermiddag, og det trækker potentielle købere til vores bilhus, og at vi så i ovenikøbet kan give en hjælpende hånd til en lokalforening, hvor man kan se stoltheden hos børnene, er prikken over i’et,” forklarer han.

Efter endt fotosession forlader vi igen Fredericia Idrætscenter hal 6 og lader de glade U11-piger træne i fred.

https://www.facebook.com/Klokken-814326898594119/?__tn__=%2Cd%2CP-R&eid=ARCc9oUf5i-AY_kMUivxSHyQZJqDesoRPr9mYPJ9d3nrcJz7SY0q4tIJkLxeBjOPw-HikWw-0lnk4ihW

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her