Politiet og brandvæsnet blev i nat klokken 00.08 tilkaldt til en parkeringsplads ved Løget Center i Vejle, hvor der var ild i to biler. Branden er muligvis påsat.

– Et vidne ser, at to unge mennesker løber fra stedet. Der er ikke en nærmere beskrivelse af dem, oplyser vagtchef Jørn Lindhardt fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.