Politiet blev onsdag klokken 12.47 tilkaldt til et solouheld på motorvejen ved Taulov. En kvindelig bilist var på vej mod Fyn, da hun af ukendte årsager mistede herredømmet over sin bil, der endte på taget. Bilisten, der er en 25-årig kvinde fra Odense, slap uden skader fra uheldet.

– Men den 25-årig kvinde var i forvejen frakendt retten til at måtte køre bil. Derfor venter der nu et retslig efterspil til den unge kvinde, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.