TrekantBrand blev klokken 00:21 kaldt til bilbrand i det fri på Gl. Ribevej ved Kongstedvej. Brandvæsnet kom frem til en bil, der var total udbrændt og ikke stod til at redde.

Røgen stod op i vejret, da TrekantBrand kom til stedet, og de gik straks i gang med at efterslukke bilen, der oprindeligt har været hvid, men nu har fået en noget anden farve efter at være brændt ud.

TrekantBrand fik hurtigt styr på situationen, og det samme gjorde politiet, der også var til stede. Politiet tog gerningsstedsbilleder, og kørte efter kort tid igen, og det samme gjalt brandvæsnet.