Nej til Føderation og ja til at være herre i eget hus. Jeg tror at det tjener os bedst, at beholde så meget selvstændig som overhovedet muligt, ja partierne bruger Ukraine konflikten, som påskud til, at vi skal have mere EU, men nej tak. Vi skal ikke have mere EU, vi skal have nogle gode handelsrelationer og samarbejde omkring den globale klimakrise. Den Socialdemokratiske mindretalsregeringen har her på det sidste opført sig, som om vi er en stor supermagt, der kan tage vare på alle verdens problemer. Skal vi nødvendigvis gå i front i konflikten i Ukraine og dermed risikere, at blive den næste Putin vælger at kaste sig over. Svaret herfra er et Nej.

En afskaffelse af vores nuværende forsvarsforbehold, kommer nok ikke til at stå alene. Jeg tror at når konflikten stopper i Ukraine og regnskabet skal gøres op, så vil Regeringen sikkert med argument i alle de penge det har kostet med Corona og Krigen, så også bede os om at stemme for EUROEN.

Det undrer mig, hvordan vi under Corona og nu under krigen i Ukraine, kan financier alle de store beløb. Når vi ellers ikke kan finde penge til at etablere et troværdigt forsvar af Danmark og tage ordentligt varer på de svageste i vores samfund eller er det bare nogle regninger, der bliver skubbet til børneværelserne, som den næste generation kommer til at slås med.

Vi er medlemmer af NATO som giver os beskyttelse jf. § 5. Det er en god og stærk alliance, som vi er forpligtiget at bidrage til med de 2% af bruttonationalproduktet. Det giver dog ingen mening at oprette en EU-hær, som sikkert kun har til formål, at beskytte de tidligere kolonimagters interesse i Afrika. I grunden er det, som at starte en butik inde i butikken. Det eneste jeg kan se vi får, er et ekstra lag af mennesker. Der skal sidde i EU på store lønninger.

Med håb om at vi alle bevare fornuften og stemmer NEJ på onsdag den 1. juni 2022.

Byrådskandidat fra Nye Borgerlige

Bent Troelsen
Holmannsvej 15
7000 Fredericia