”Dårlig omtale er bedre end ingen omtale”, er rejsekongen Simon Spies’ berømte sætning. De vise ord viser sig nu næppe at holde vand hos de Radikale, men hos nye Borgerlige passer det.

Nye Borgerlige har et politisk program / manifest hvis grundskabelon blev udarbejdet i 2015. Dette er forsat den grundlæggende ideologi bag den politik der føres af Nye Borgerliges 4 udmærkede folketingskandidater.

Nye Borgerliges politiske program er skrevet på forståeligt dansk, hvilke gør, at der ikke er ord med tvetydig betydning. I Nye Borgerlige gør vi det vi siger, vi dækker os ikke under akademiske terminologier opfundet af højtlønnede spin-doktorer. Vore folkelige repræsentanter kommer alle fra erhvervslivet med stor erfaring i bagagen og derfor klarer sig selv. Ja vi har medie researcher og ”SOME” folk ansat til det praktiske, men vi har ingen højtlønnede meningsdannere, vores personer med tillidshverv kan selv tænke og selv formulere sig.

I Nye Borgerlige er vi glade for at få en sviner fra selvbestaltede politiske kommentatorer, også gode modargumenter fra de etablerede politiske modstandere, der argumenterer på et sobert niveau om reale politiske emner.

Det viser sig hver gang, at når en sviner fyres af i pressen, får Nye Borgerlige flere medlemmer. I Fredericia vokser medlemsantallet uge for uge. En personlig tak til JJP herfra, for at hjælpe med at styrke vores medlemstal. På landsplan er vi i skrivende stund nok over 10.000 medlemmer. Da jeg ikke har adgang til de dagligt opdaterede tal er det baseret på et realistisk estimat. Holder meningsmålingerne stik, er vi nu det 4. største parti i Danmark. I Fredericia er vores medlemmer alt fra studerende og fejedrenge til top ledere i erhvervslivet. Medlemsrepræsentationen er lige så bred, som vores politik er.

I Nye Borgerlige er vi vant til at Antifa, selvbestaltede kloge Åger o.l. i den røde sandkasse på venstrefløjen, prøver at placere ”fake news”, det samme gælder for politiske modstandere på højrefløjen, der også prøver at infiltrere os og placere medlemmer, meninger og holdninger i vores navn. Vi har indtil nu, via vores sunde fornuft og “Bullshit filter” fået stoppet de fleste forsøg. Jeg er sikker på, at øvrige etablerede politiske partier har samme udfordringer, dog måske i mindre omfang.

I Nye Borgerlige værdsætter vi indvandring, utallige industrier har gavn af udenlandsk arbejdskraft. Hvor var landbruget, gartnerier, minkfarme, slagterier og mange andre industrier, uden dem der tager en daglig tørn på arbejdsmarked.

Danmark har også brugt korttidsansatte, som f.eks. udenlandske certifikatsvejsere og andre teknikere med speciel indsigt i forskellige teknologier.

Nye Borgerlige vil ikke acceptere, at er der findes indvandrer, der ikke har betalt en eneste skattekrone i Danmark, men som nyder så godt af systemet, at der ikke er råd til de sårbare grupper, der har betalt til festen. Vi accepterer ikke udefrakommende, der siger, at vi lever forkert og som vil begrænse vores ytringsfrihed. Samme ytringsfrihed, som JJP selv nyder godt af.

De der ikke accepterer vores demokrati, ja vi spørger kort: Er I ikke kommet til det forkerte land?

Vi accepterer ikke, at vi skal betale SU til den store del af Europa der studerer i Danmark. Vi accepterer ikke, at en fed børnecheck sendes til udlandet til børn der aldrig har sat deres ben i DK og hvor landet i øvrigt har et andet og billigere omkostningsniveau.

Spild af gode danskeres skattekroner accepteres ikke.

Vigtigst af alt, vi accepterer ikke, at der voldtages, udøves vold, begrænses i ytringsfriheden, stjæles og snydes med offentlige midler og meget andet. Vi værner om den lovlydige danske borger, vore soldater, fængselsbetjente, politiet og de borgere, der dagligt yder en stor indsats for samfundet. Vi værner især om de svageste, der har behov for hjælp, pensionister, sygdomsramte og de mange svage grupper der findes.

De indvandregrupper JJP nævner har ét tilfælles; de kom til Danmark for at arbejde. Rigtige flygtninge som de Vietnamesiske bådflygtninge, der kom fra krig og ulykker, blev stort set uden problemer inkluderet i det danske samfund. De tilpassede sig, de arbejdede, de krævede ikke, at der blev taget specielle hensyn til dem og deres kultur. De har stadig deres kultur, og det har de lov til. De går i katolsk kirke og ja, også det har de lov til. Det væsentlige her er, at de ikke gør noget væsen af sig og påberåber sig rettigheder, som ingen andre har.

De sidste bølger af indvandring fra hovedsageligt ikke vestlige lande, har ikke bidraget til samfundets positive udvikling, det venligboerne og andre kalder mangfoldighed er på mange områder blevet en begrænsning og en diskussion, om der skal være dansk mad i institutioner. Unge af anden etnisk herkomst end Dansk, der forlader tiende klasse, bliver ofte erklæret ikke uddannelsesparate, et ungt menneske må ikke få en etnisk dansk kæreste. Er det mangfoldighed eller et fallitbo?

Man ér rigtig dansk når man vil Danmark, hvilket betyder at etniske danskere der udøver landsskadelig virksomhed ikke er at anse som rigtige danskere, f.eks. Syriens krigere og andre der undergraver Danske værdier.

Grundlovens § 69 har JJP vist overset i hansmange henvisninger.

Nye Borgerlige går ikke på kompromis med retssikkerheden, men forventer at dommerstanden bruger den fulde strafferamme, der er afsat. Retspraksis baseret på tidligere lovgivning skal jo tilpasses de nye strafferammer.

Grundtvig døde 1872, hans betydning for især de grundtvigiansk højskoler kan ikke drages i tvivl. MEN, man skal lære af fortiden ikke leve i den. Med de holdninger JJP har, tvivler jeg på, om han har været lærer eller ”indoctrinator”. Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler kapitel 1, tydeliggør anvendelsesområde og virke, har JJP overset dette.

Den frie debat længe leve. Det ville dog være rart med reel politisk fakta, der har befolkningens interesse i kommunen og gerne fra rigtige etablerede partier. Mudderkastning i den røde sandkasse fra personer med nordkoreanske idealer og et ønske om et kalifat et sted i Danmark, ja de personer er og bliver politiske ballonklovne der ikke tør tage et ansvar og bruge deres ”viden” i bredere forstand.

Poul Rand, Calvinsvej 34, 7000 Fredericia

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
J J Pedersen
J J Pedersen
2 dage siden

Kære Poul Rand
Der er ingen grund til at forsøge at debattere med dig. Du kan jo selv det hele.
Brænd du bare al krudtet af ved at nedgøre til højre og venstre. Jeg vil, som jeg har skrevet før, ikke være med til mudderkastning, det vil jeg lade dig om.
Jeg har sjældent set et så stort rod, som det du kommer med.
Vi kunne blot ønske, at du/I kommer med noget reelt i stedet for nedgørelse og protester.
God weekend