Af Kirsten Hassing Nielsen, Lundagervej 407000 Fredericia 

I sagen om det konkursramte Fredericia Teater er det nu kommet frem, at der rejses et erstatningskrav på 8 mio. kr. mod den tidligere teaterchef Søren Møller. Det er samtidig konkluderet af kurator, at procesrisikoen for at få medhold i et generelt ledelsesansvar imod teaterchefen og bestyrelsen er for stor til, at konkursboet vil rejse et erstatningskrav.

I så stor en sag, som har en naturlig opmærksomhed fra byens borgere, skal bestyrelsens ansvar undersøges mere tilbundsgående, og der skal være mere tydelighed omkring grundlaget for konklusionen. Det er utvivlsomt, at bestyrelsen har haft det overordnede ansvar for teatrets budget og regnskab. Det kan derfor undre, at bestyrelsen kan gå helt fri for yderligere undersøgelser. Der er mange penge på spil i denne sag, og i sidste ende er det skatteborgernes penge. Og hvis der fortsat skal være en fremtid for et sundt kulturliv i Fredericia, skal der samtidig skabes troværdighed omkring denne branche. Ellers kan det vanskeliggøre at tiltrække finansiering til fremtidige store kulturprojekter.

En professionel bestyrelse som denne burde være, skal være sit ansvar bevidst, og borgerne skal med rette kunne forvente, at også de udpegede politiske repræsentanter varetager opgaven på forsvarlig vis. Det vil derfor være både professionelt og klædeligt, hvis der kom en udtalelse fra et bestyrelsesmedlem. Især de politiske repræsentanter. Selvfølgelig med al respekt for de oplysninger, der kan være tavshed omkring. Men det kan lade sig gøre, hvis man har viljen. Også når det er en dårlig politisk sag.

Og det kan ikke overraske, hvis mange borgere står uforstående overfor håndtering af denne proces. Det handler ikke kun om, at de ønsker at få deres penge tilbage for dyrt købte billetter, det handler lige så meget om gennemsigtighed omkring processen, og at bestyrelsen tør stå frem. Det er jo netop også det, der kræves af en professionel bestyrelse. At der tages et synligt ansvar.

Det fremstår meget belejligt for både bestyrelsen og byrådet med kurators vurdering om ikke at rejse et erstatningskrav. Ikke desto mindre må det korte budskab være: Der skal stilles flere spørgsmål til denne sag, og der skal laves en mere tilbundsgående undersøgelse af bestyrelsens ansvar. Det vil være det rigtige både i juridisk, økonomisk og etisk henseende.

Skriv et svar