Forside Fredericia Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen besøgte partimedlemmer

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen besøgte partimedlemmer

DEL
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og Venstres borgmesterkandidat, Peder Tind.

Landets beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), besøgte mandag aften Venstre i Fredericia til deres medlemsmøde. Ministeren holdt et indlæg om Danmarks situation på beskæftigelsesområdet.

Efter Venstre tidligere på dagen havde præsenteret deres valgprogram, som kom flyvende med drone til Fredericia C, var det om aftenen blevet tid til medlemsmøde i Erritsø Idrætscenter.

Medlemsmødet lagde ud med et oplæg fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, som havde taget tid ud af sin travle kalender for at aflægge fæstningsbyen et visit. Den tidligere VU-formand kom vidt omkring i sin fortælling om beskæftigelsessituationen i Danmark.

“Danmark er på vej mod at have det højeste antal beskæftigede i Danmarkshistorien, hvilket han med smil kaldte “Troels Lund-effekten”. Ydermere kom han omkring emnet disruption – et ord, der er blevet diskuteret meget på det seneste. Han fortalte om det nye disruptionråd, som skal være med til at fremtidssikre et Danmark, hvor alle skal med”, sagde ministeren.

Afbureaukratisering – mere frihed til kommunerne

Et andet vigtigt emne i Troels Lunds foredrag var afbureaukratisering. Især inden for hans eget område, beskæftigelsen, mente han, at der kan spares utrolig mange penge ved at afbureaukratisere. I forbindelse med hans forslag om afbureaukratiseringer vil han også give kommunerne mere frihed – et forslag, der faldt i god jord hos Venstre i Fredericias medlemmer.

Efter Troels Lund Poulsens oplæg var det Venstre i Fredericias borgmesterkandidat Peder Tinds tur til at sige lidt. Tind gennemgik det valgprogram, som tidligere på dagen var blevet præsenteret på Fredericia C. Peder Tind opmuntrede Venstres medlemmer med budskab som “mennesket før systemet” og “borgeren i fokus”. Derudover opfordrede han Venstres kandidater til at tale Fredericia op og være optimistiske på vores bys vegne.