De fleste af de ca. 75 publikummer købte det råt, det gør denne anmelder ikke uanset om jeg bliver uglet set af ”hardcore” Berserk fans og øvrige i metalmiljøet. At bruge verdens ældste trick inden for elektrificeret musik, at give lydniveauet en på hatten op gør ikke middelmådig musik eller færdigheder bedre, tværtimod de udstilles. Om Bersærk bare havde en dårlig aften eller hvad ved jeg ikke, men de var musikalske dværge ved siden af Deadnate, der varmede op for dem.

Det århusianske støjhelvede, der har stået på flere fremtrædende scener, har et publikum og derfor en berettigelse. Det har den nordjyske popduo Sussi og Leo også. Hudløst ærligt så var Bersærk metallernes svar på Sussi og Leo denne aften intet mindre, en blanding af punk og metal med letbenede sjatpisser riff på guitaren, et hårdt slående punk lignende trommespil tilsat lidt metalspåner, en udfordret bas lyd der igennem de mange pedaler ofte lød mindre spændende og ikke gav rigtig bund. Hvert nummer mere var af det samme og det samme. Kan de andet end spille højt? Er en af de tanker, der stryger igennem hoved. En umulig opgave for selv en garvet lydmand i et mindre lokale som Tøjhuset.

Et imponerende guitar ”set up” med to store højtaler søjler med en blanding af forskellige kabinet mærker drevet af store Britiske Carlsbro forstærker tyder på der ledes efter en lyd, ikke at der veksles imellem deres lyde og toner. Det så dog ud til at det kun var Orange kabinetterne der var ”up miked”.

Besærks indspillede musik er lyttebar og holdbar, her kan deres ensartede tone og vokal præstation kan bedre sættes i sammenhæng, hvorfor de på denne aften med deres imponerende musikalske CV leverede en præstation, der gjorde dem til musikalske dværge ved siden af Deadnate, er uvist. Det er ikke lydmandens skyld. Yderlig var sceneoptræden med koncentreret omkring scenens midte trods der var plads nok.

Junkyard Drive, der i samme uge var forbi Tøjhuset spillede også højt, men kontrollerbart, sådan.

Til Bersærks ros skal det siges , at de synger på dansk og laver eget materiale, de har et trofast publikum, de har stået på fornemme scener og er nok ikke udryddelses truet, da de har eksisteret i mange år. Måske en musikalsk Charles Darwin bedre kan vurdere om denne arts oprindelse og overlevelsesmuligheder.

Trods en for denne anmelder skuffende aften ønsker jeg Bersærk held og lykke på deres videre musikalske rejse.