Middelfart Døgnrapport

Brand i sommerhus

Mandag klokken 01:42 har der været brand i et sommerhus på Eskelundsvænget i Asperup.  Der var høje flammer gennem taget på huset. Patrulje oplyser, at huset stort set er udbrændt. Brandårsag er pt. ukendt.

Indbrud i forretning

Søndag klokken 04:52 har der været indbrud i ByPuch på Algade i Middelfart. Et vidne oplyser, at to mænd har skaffet sig adgang til forretningen og stjal tøj, som de kørte væk i en lille hvid bil, hatchback. De kørte fra stedet ad Algade i vestlig retning, hvorefter bilen drejede til venstre ad Grønnegade.

Signalement: To mænd, iført sorte hættetrøjer – den ene bærer en Tuborg julehue.

Stjålet Tommy Jeans, trøjer mv.

Indbrud i garage/udhus

Mellem torsdag klokken 20:00 – fredag klokken 07:30 har der været indbrud i en garage på Jacob Gades Vej i Middelfart. En rude er blevet aflistet i døren ind til garagen. Der er stjålet tre cykler, en sort Giant og to sorte Mountainbikes.

Indbrud i privat beboelse

Mellem fredag 06:30 – 15:20 har der været forsøg på indbrud på Ejbyvej i Ejby. Hoveddøren til et stuehus blev forsøgt opbrudt, og der er kommet mærker efter formentlig en skruetrækker på karmen, og dør ved låsekassen.

Tyveri fra lastbil/varebil

Mellem fredag klokken 18:00 – lørdag klokken 16:15 har der været tyveri fra en varebil på Kærbyvej i Asperup. Tyveriet er sket fra en sølvgrå VW Touren Van, hvor der er sikret adgang til via bagruden, som var knust. Fra bilen er der stjålet to kasser Odense pilsner.

Færdselsuheld med personskade

Lørdag klokken 02:40 var der et uheld på den fynske motorvej ved Ejby. En 22-årig mand fra Ballerup kørte i vestlig retning og mistede herredømmet over køretøjet, som af ukendte årsager væltede rundt på taget og ramte ind i et træ.

Færdselsuheld og spirituskørsel

Lørdag klokken 20:06 væltede en 55-årig mand fra Middelfart på knallert på Brovejen. På Brovejens sydlige side omkring nummer 411 væltede manden af ukendte årsager. Manden, der var beruset, pådrog sig tilsyneladende kun knubs i forbindelse med uheldet.

https://www.facebook.com/heinybags/

Annonce