Bilen er støvet, vejene snoede, skrænterne uden autoværn, for vilde, og det lille grønne juletræ i forruden gynger fornøjet og upåvirket i takt. Destinationen hedder Marokko, lokation Atlasbjergene, med sne på toppen, solskin til kinderne og en smuk blå himmel.
Jeg sidder lige nu og kigger ud over verden, mens fuglene fornøjet fylder mine ører med lyden af sommer, i hvert falde idag, for det skifter; vi nåede akkurat lige ind bag lågen, inden femøre-store regndråber bombede mod jorden, igår, efter en tur til Marrakech, familien og jeg.

I marrakech lugter det både af kanel, knallert-os og døde kyllinger på samme tid. Der er slanger i gaderne og kvinder eller mænd, som dagen lang sælger avocadoer eller appelsiner fra en lille vogn, eller sidder i kantstenen helt stille og ser på at verden går forbi.

Vi blev inviteret indenfor, og fik te i små glas, mens vi hørte om hvordan kvinderne i kooperativer producerer arganolie, krydderier og te. “Denne te smager at bourbon whiskey, kender I det?”, spørger den smilende dame, som selv er underlagt landets forbud mod alkohol.

Jeg ser øjne som ser ud i luften, og overvejer om tankerne er lige så rolige, hos rækken af mænd, som ikke synes at ville rejse sig fra bænken, hvor de tungt har placeret sig.

Kontrasterne er store og forskellene ligeså. Her er både møgbeskidte tæer, en enkelt tand i munden og tildækkede kvinder med tykke kæder af guld, som synes at kunne svæve gennem luften, i retning af deres skinnende sorte Mercedes.

På vejene går hyrder, genner får og geder, mens kameler og æsler synes at være stedets version af VW UP.

Og ja, Tim og jeg har yogamåtterne med, yoga gælder alle steder, alle dage og uanset; det bedste er, at man sjældent fortryder hverken helbredsbevarende gerninger, eller de oplevelser som beriger sanserne, så smukt som Marokko allerede efter to dage, har gjort sig bemærket☺️

Solskin og kaneldrys ☀️
Tina