Coronakrisen raser, og samfundshjulene er kørt ned i gear. Et af stederne, hvor man ser det tydeligt er på benzinpriserne, der er styrtdyrket de seneste uger. Det er Coronavirussens negative påvirkning af verdensøkonomien, der er årsagen.

I verdenshistorien er det set før, at kriser påvirker oliepriserne. Benzin- og dieselpriserne er de seneste dage styrtdyrket til fordel for de danske bilister og virksomheder, som bruger fossile drivmidler. For to uger siden kostede en liter benzin 10,44 kroner, i dag stod den på 8,79 hos Cirkle K i Fredericia.

På børsen i New York var der for 3 dage siden et kraftigt dyk, der var værre end under finanskrisen i 2008. Man skal helt tilbage til “sorte mandag” fra 1987 for at finde et tilsvarende dyk. Den samlede situation over hele verden er tilsvarende kritisk.

Priserne på benzin er de laveste i 8 år. På grund af den massive nedlukningsbølge over det meste af verden, falder prisen på en tønde olie, og det medfører de lave priser. De fleste danskere kan dog ikke få glæde af prisfaldene, da de skal undgå forsamlinger og holde sig hjemme.

Priserne falder sandsynligvis yderligere, hvis coronakrisen fortsætter sit tag i verdens befolkning. Jo længere tid forbrugerne er væk fra markedet, desto mere vil prisen sandsynligvis falde.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer