27-årig Belkisa Sinanovic benytter sig en del af offentlig transport, og håber derfor, at det bliver et tema i valgkampen.

Det er en helt normal eftermiddag. Fredericia AVISEN tog hen på Fredericia Banegård for at tale med pendlere om hvad de synes om den offentlige transport i forbindelse med Folketingsvalget.

En af pendlerne, som vi talte med, er 27-årig Belkisa Sinanovic, der til dagligt går på SOSU-skolen i Fredericia.

“Jeg benytter mig ugentligt af offentlig transport, fordi jeg besøger familien og andet. Jeg tager toget her fra og til Odense, og fra Odense til Korsør,” siger Belkisa.

Det kører ikke altid som smurt på skinderne for Belkisa, og derfor håber hun, at der fra politisk side bliver gjort noget ved den offentlige transport.

“Der er tit forsinkelser, toge der går i stykker og fejl på togene. Jeg håber, at det bliver et tema i valgkampen, da vi er mange, som er afhængige af det i vores dagligdag og derfor er det vigtigt, at den offentlige transport er i orden,” forklarer Belsika og fortsætter:

“Hvis man kigger på eksempelvis Tyskland synes jeg, at vi er noget bagefter i Danmark. Man hører aldrig om problemer der, og det kunne man lære noget af.”

Belkisa er fra Bosnien og har ikke dansk statsborgerskab. Derfor kan hun ikke stemme til de forestående valg, men hun har politiske meninger.

“Jeg har set flere af de forskellige valgdebatter i tv’et, og jeg har undersøgt hvad de forskellige partier står for, så på den måde er jeg interesseret, da det jo vedrører mig som bosiddende i Danmark, hvordan fremtidens regering bliver,” siger Belkisa og slutter med at fortælle hendes mening om Stram Kurs:

“Det er fair nok, at de har de holdninger, som de har, men jeg er i hvert fald ikke enige med dem. Jeg er heller ikke fan af Rasmus Paludans optræden i debatterne, og så er det usympatisk, at han har kaldt Mimi Jakobsen et nazisvin,” slutter Belkisa.

https://fairbillet.dk/t252/Kvindeaften%20med%20Raz%20fra%20RAZspa
Foredrag med skønhedsguruen Raz fra RAZspa, der lige nu også er aktuel i Beauty Bosserne.