Torsdag d. 15. november havde Beauty By Sascha åbnet dørene til en hyggelig kundeaften, hvor en makeupartist fortalte om produkter fra mærket Chado, som kunderne efterfølgende kunne komme prøve og købe.

Den røde løber var fundet frem foran det gamle rådhus i Vendersgade. Skråt overfor ligger Beauty By Sascha, der åbnede i starten af 2019.

Rammerne var sat fra start. Sascha stod klar til at modtage hver enkelt deltager, og efterfølgende kunne man forsyne sig med kaffe, sodavand og snacks.

Mike igang med at vise et produkt på en af deltagerne. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Da klokken slog 18:00 til tonerne fra klokkerne fra Sankt Michaelis Kirke bød Sascha velkommen og overlod ordet til Mike Hjortlund. Mike talte i en halv times tid, hvor han hele tiden sørgede for at inddrage de fremmødte.

Når han skulle fortælle om noget, så spurgte han ind til om nogen bruger eksempelvis mascara, og når der skulle fortælles om noget i praktisk, så var det hele tiden med en “model” fra de fremmødte.

Da Mike var færdig med at tale var det tid til at prøve produkterne, og man kunne også få individuel vejledning og købe tingene til 20 procents rabat.

Undervejs var der mulighed for at prøve produkterne. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

“Det var en rigtig hyggelig aften, som helt sikkert skal gentages igen. Jeg har siden, at jeg blev uddannet makeupartist i 2015, ledt efter et makeup mærke jeg kunne få ind hos Beauty By Sascha, som jeg både kunne forhandle, men altså også tage med rundt, når jeg blandt andet er ude hos konfirmander og brude. Jeg har haft nogle krav, som det her makeupmærke, Chado, opfylder. Det er blandt andet ikke testet på dyr, produkterne kan også bruges til folk der er hyperallergiker, og derudover er deres emballage miljøvenligt. Generelt set har Chado fede produkter, som udover makeup, også har plejeprodukter til blandt andet bryn,” siger Sascha Markussen og fortsætter:

“Alle produkterne er multiprodukter, forstået på den måde, at det du bruger til bryn, kan også bruges som eyeliner, det du bruger som øjenskygge kan også bruges som contour, dagcreme er blandt andet også en primer, det er altså genialt. Man behøver ikke fylde sin makeuptaske med 40 forskellige ting når man skal af sted. Det er et ret eksklusivt produkt, da der kun er én i hver by, der får lov at forhandle det – og det er jeg jo naturligvis både glad for og stolt over. Selvom det er eksklusivt, ligger det til nogle priser hvor alle kan være med, produkter ligger fra 179-619 kroner,” slutter Sascha.

https://www.facebook.com/blikfangoptikfredericia/

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her