Fredericia AVISENs Kulturredaktør tager til endnu en forestilling på Teater Malstrøm. Denne gang er der premiereaften på Beatles Kabaret, det er inden tæppefald op ad bakke, da jeg har et noget anstrengt forhold til The Beatles.

All you need is love

Der er dækket op til Kabaret i Det Bruunske Pakhus. Det musikalske soundtrack er med en musikgruppe, der startede ud i Liverpool. Jeg har altid haft et anstrengt forhold til The Beatles, ikke på grund af deres musik, men på grund af deres mange fanatiske fans.

Michael Hansen er instruktør på Teater Malstrøm og jeg kender ikke hans forhold til The Beatles, det gør mig lidt nervøs på forhånd. Er han en af de fans, der går op i om, det er det helt rigtige instrument på den pågældende sang. Er han en af dem, der går op i om guitaren vender mod nord, eller om trommerne er placeret som i et liveshow fra 1969?

Det viser sig hurtigt, at Michael Hansen og instruktørassistent Maria Cordtz forholder sig til musikken og tør tolke frit over de fantastiske sange The Beatles trods alt har skrevet, jeg kan ånde lettet op. Det kræver mod både at sætte en Kabaret op med The Beatles og udskifte de fire herrer med en mand og fire kvinder.

Det ser ud som om, at Teater Malstrøm er blevet særdeles glade og vante på deres scene med catwalken ud i rummet. Denne gang er catwalken en asfalteret vej med det velkendte fodgængerfelt som ofte forbindes med The Beatles. Midt på scenen er der en overdimensioneret Ikea-lignende reol til opbevaring at vinylplader. Det er som om, der er blevet lyttet til min seneste kritik om scenografi, det er asfaltfolie, der er monteret på scenegulvet og reolen er flot og veludført. Udover det er både cafeen, væggene og forhallen flot grafisk dekoreret med The Beatles grafik og citater, men det stopper ikke her. Selv på toilettet var der dekoreret, det virker som, om der ikke skulle være en finger at sætte på scenografien i dag, det var der heller ikke.

Efter en kort tale fra Martin Bach Sørensen, der er teaterleder på Malstrøm, går festlighederne i gang.

Beatles
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Alle fem skuespillere/sangere starter ud i hvidt, den farve og illusion om uskyldighed forfølger de første fem sange. Havde Teater Malstrøm ikke så dygtig en systue, kunne det være blevet kedeligt kun med hvide rober, men kreativiteten og fantasien sætter næsten farverne tilbage på tøjet. De hvide rober gør noget ved øjet og mit fokus på historien om The Beatles spæde start gør, at jeg lytter mere til musikken og korstemmerne. I starten af første akt er der stor indlevelse i korstemmerne og sammenholdet stærkt, man fornemmer dog snart at historien vil eksplodere.

Beatles
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Som jeg tolker historien er vi så pludselig nået til tiden, hvor der kommer farve-tv og pladecovers vælter ud med farver. Her kommer farverne for alvor i spil, og hvor det før kun var kulissen i midten som jeg kalder Ikeareolen der lyste, lyser flere af skuespillerne også op.

Beatles
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Den mandlige skuespiller Søren Hansen Hadberg har noget britisk i sit udseende og udstråling, det er måske en tilfældighed eller godt fanget. Han er en meget troværdig formidler og jeg får lyst til at se mere til ham. Vi er nået til Yellow Submarine som bliver første store oplevelse i første akt. Der er masser af humor og kostumerne er meget Sgt. Pebber med et tvist af Landsoldaten og 6. Juli Garden, det giver et kæmpe bifald og får stemningen til at stige.

Beatles
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Vi er i historien nået til punkens indtog og Penny Lane bliver punkiseret i en scene, der kunne lede tankerne hen mod Rocky Horrer Picture Show. Her synes jeg, vi er inde i noget Teater Malstrøm DNA og det fungerer for mig.

Beatles
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Hver sang har sin egen lille finurlige historie, numre er der nok af og det bliver aldrig kedeligt. Den ene flotte kreation fra systuen afløser den anden, der synges ballader og scenens catwalk får skuespillerne til at vise deres talent helt ud i ansigtet på os beskuere.

En scene, der gør stort indtryk, er Teater Malstrøms fortolkning af Let It Be. En klovnelignende figur spillet af Melanie Holm Ranch Hansen møder en marionetdukke som er identisk klædt. Hun omfavner den og synger til den, det giver tanker om at videregive kærligheden til næste generation og love, at det nok skal gå, hvis vi lader det gå. Det kunne også være tegn på en generation som var bundet på hænder og fødder.

Beatles
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Endnu et stort visuelt højdepunkt er i sangen Across the Universe, skuespilleren Sidsel Nygård er iklædt et konisk kostume som i formen minder om et bredt juletræ. Associationen er ikke mindre i at Sidsel fysisk lyses op at lyskæder og ikonerne på kjolen vidner om Peace, Love and Harmony. Der er ingen tvivl om, at vi er nået dertil i historien, hvor kærligheden og spiritualiteten begynder at banke på hos slænget fra Liverpool.

Beatles
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Det har været en god start på dette Beatleseventyr som spilles i Kabaret form. Efter en pause på 30 minutter ringer klokken til start igen. Det viser sig, at der kommer endnu et stærkt visuelt udtryk igen med Sidsel Nygaard i centrum. Here Comes The Sun bliver performet med en stærk vokal og en kreativ udnyttelse at solens store gule flade. Når man kun kan se ansigtet på performeren kræver det en god mimik, og med et Liza Minnellisk look starter Teater Malstrøms Beatles Kabaret op igen.

Beatles
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Come Together er i mine øjne musikernes højdepunkt og deres bedste performance uden sammenligning. Bandet består af kapelmester Theis Lyng Reinvang, guitaristerne Frederik Studsgaard og Andreas Skovbjerg, samt Philip Leonhard på trommer.

Beatles
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

When I’m 64 er en lille genialitet, alt imens amerikaniseringen vælter indover Europa med burgere og junkfood leger Søren Hansen Hadbjerg sig igennem scenen. Med en charme og udseende som en ung Dirch Passer, der sidder i gyngen og råber “op og stå”, rammer denne scene plet med ungdommen og det at blive gammel.

Beatles
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Når man har set mange forestillinger, hvor instruktør Michael Hansen har haft sine fingre med, også før Malstrøm, ventede jeg på at se, hvornår vi skulle ud og flyve. Det kom vi så sandeligt, da The Beatles opdagede stofferne, eller stofferne opdagede dem. Lucy in the Sky with Diamonds bliver startskuddet til et syretrip af dimensioner, indtil Beatles ifølge denne kabaret mister kærligheden og festen er forbi.

Beatles
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Der er masser af mod i forestillingen og jeg er sikker på at de fanatiske The Beatlesfans, jeg nævner i starter flere gange vil korse sig undervejs, men jeg kan lide, hvad jeg ser. Faktisk mens jeg sidder og gennemgår forestillingen med billederne og notaterne, vokser det jeg så og hørte. Da sangen Away kommer er alle skuespillerne væk og musikerne får en rolle de fortjener alene på scenen.

Beatles
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

En af mine fordomme var, at jeg skulle se et sikkert stilistisk udtryk i et korrekt og lineært The Beatles format, det kom ikke og dog. Efter at have set den ene flotte og fantasifulde udfoldelse var det på tide at “suite up” som man siger.

Beatles
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

På det tidspunkt denne forudsigelighed kommer, gør det ikke noget, fordi jeg har som beskuer fået set så meget, mit hovet er fyldt. Beatles Kabaret starter i hvidt og slutter i sort, jeg er blevet særdeles godt underholdt. Det har ikke på noget tidspunkt føltes som en langgaber og da jeg efterfølgende får nys om at sangerne ikke har haft nogen form for monitorlyd, bliver jeg imponeret.

At jeg ikke har nævnt Emma Maxwell Chemnitz Nørgaard, Melanie Holm Ranch Hansen og Marie Louise Brandt Andersen er ikke, fordi de synger eller spiller dårligt, men fordi jeg har måttet kortfatte mig lidt.

Det var en aften, hvor der ikke var nævneværdige fejl og ingen faldt igennem på scenen. Hvis jeg skal begrunde min anmeldelse udover man selvfølgelig kan læse, at jeg er tilfreds, så lad os starte med, hvorfor den ikke får seks stjerner. Der skulle have været en større lyst eller mod til at udforske musikken, måske være skrevet nogle nye tekster, leget lidt med genrene, med forbehold for om inkarnerede fans ville detonere. Der skulle have været det der “gylde buzzer” moment, hvor man samler kæben op flere gange.

Når jeg har fået hældt vand ud af ørene, så lad mig forklare hvorfor jeg heller ikke mener, at Beatles Kabaret skal have fire stjerner. Både kostumer og scenografien har fået endnu et skridt op af trappen, det er med til i høj grad at løfte forestillingen op.

Musikken, skuespillet og sangen fortjener at blive belønnet med fem stjerner.

/TL

Annonce