FC Fredericia slutter sæsonen af med et brag af en fest til den sidste hjemmekamp den 22. maj. Festen starter kl. 13.00, hvor Clifford og Hein fra X Factor kommer og spiller.

Der vil være Happy Hour på øl og sodavand, køb 1 øl og få 1 øl gratis i tidsrummet 13.00 til 13.45. Børnene kan blive malet i FCF farver i ansigtet, Balder deler Monjasa vingummibamser ud og der vil være lækre stadion platter klar.

– Det kan godt være vi er bagud på point, men vi kan stå sammen i FCF og vi er faktisk foran på mange punkter i forhold til både Superliga  klubber og andre 1 divisions hold. Vi har live quiz spil, det ser man kun i AAB, vores fans viste fantastiske ting til sidste hjemmekamp, som kun er set i bundesligaen, skriver Randi Wael, der er salgs og eventmanager hos FC Fredericia.