Fredericia døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Søndag klokken 16:48 var der et voldsomt uheld på motorvejen omring Lillebæltsbroen i østgående retning. Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Patruljecenter Syd.

Det hele startede med, at part 1, der er en personbil med en påhængsvogn, tabte bagklappen, der røg hen i første vognbane. I første vognbane kom en personbil med campingvogn bagpå kørende, og den fik skader, fordi den kørte henover bagklappen.

En varebil med påhængsvogn kom også til at køre bagklappen over, og det medførte, at der gik hul på bundkaret og det resulterede i et oliespild på Lillebæltsbroen i en retning af 800 meter.  Som følge af det væltede en motorcykel og gled ind i en bilist. 

I forbindelse med, at motorcyklen væltede røg sidetasken af. Det gjorde, at den røg ind i part 6. Efterfølgende ventede der et oprydningsarbejde som følge af uheldene og oliespildet.

Det er uvist hvem part 1 i uheldet er, da vedkommende stak af fra stedet efter, at bagklappen på påhængsvognen var røget af.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Leave a Reply