Fredericia AVISEN var lørdag et kort smut forbi Fredericias spirituelle fællesskab, Baghuset til åbent hus.

Det er velbesøgt og det drysser sporadisk ind med interesserede og nysgerrige mennesker, som dømt ud fra deres nysgerrige blikke, ser deres snit til lige at kigge indenfor i det ”sjove” hus i Prinsengade 10 b. 

Indenfor dufter det af røgelse og nybagte boller. Der går heller ikke længe, før jeg får serveret kram, kaffe og kage af ejer Mariel. Der sidder små grupper overalt. Nogle får læst deres hænder, andre har samtaleterapi og andre får “bare” en snak om vind og vejr. Poul går og forbereder sit oplæg, ‘Keep It Simple’ et oplæg, som handler om, “at man skal lære at styrke eller at genfinde kontakten til sin intuition og kunne navigere efter den, samt at tage konsekvenserne af de valg, den fører dig til. Både som leder og som menneske”. Kort sagt, så handler det om at man skal være bedre til at følge sin intuition og sit hjerte og handle derefter. Hvilket til tider kan være svært i en verden, som mere og mere bliver styret af udefrakommende elementer.  

De har fået opbygget noget helt særligt og unikt i ‘Baghuset’ og noget der klæder en kreativ/spirituel by som Fredericia. Og lad os da i denne sammenhæng bare kalde Fredericia for Danmarks spirituelle og kreative by Nr. 1.:-)

Som jeg skrev indledningsvis. Var det et kort besøg, da mit program var tætpakket denne lørdag. Men jeg kunne godt have brugt mange flere timer i dette skønne hus. ‘Baghuset’ skal i hvert fald roses for at gøre noget der er anderledes og som for mange skaber et lys i en ellers mørk tid. Så tak for det.    

Men du kan læse min sidste artikel om Baghuset her

Annonce