Kom til open-air sommerkoncerter i Tøjhusets baggård.

Fra d. 23. juli – d. 26. juli.

Det er efterhånden måneder siden, at Fredericianerne har kunne besøge Tøjhuset. Da der blev givet grønt lys til koncerter med siddende publikum, tog FredericiaLive udfordringen op og har strikket et 4 dages musikprogram sammen med nye navne og venner af Tøjhuset. 

FredericiaLive, er foreningen bag Tøjhuset, som normalt afvikler op mod 300 arrangementer om året. Derfor er den nuværende situation meget uvant. FredericiaLive glæder sig til, at komme i gang igen, og tager alle forholdsregler. Scenen bliver sat i Tøjhusets baggård, med 400 publikummer. Billetterne vil blive solgt som en bænk, hvor der kan sidde 4 personer på hver med rigeligt plads til alle sider, så retningslinjerne for COVID-19 følges.

4 dage med fuldt musik – Poul Krebs, Signe Svendsen, Hush & Noah samt det bedste fra musicalscenen. Billetsalget til alle koncerterne starter d. 09.06. via www.tojhuset.dk. Når publikum køber en billet, købes der til en hel bænk med op til 4 personer og man må kun sidde med det selskab, som man er sammen med.

Poul Krebs med band
Torsdag d. 23. juli kl. 20:00


Denne aften bliver med musikken fra Poul Krebs imponerende bagkatalog og efterhånden over 500 sange – der bliver noget for en hver smag. 

Signe Svendsen med Mathilde Falch
Fredag d. 24. juli kl. 20:00

Et gensyn med Signe Svendsen og en gruppe af hendes bedste venner. Foruden sin duo bestående af Troels Skjærbæk og Palle Hjort har Signe Svendsen til anledningen, inviteret sine musikalske veninde, Mathilde Falch med på scenen. Vi lover endnu en musikalsk overraskelse som offentliggøres senere. 

Hush & Noah

Lørdag d. 25. juli kl. 20:00 
Det er begge navne som i den grad skal opleves live. Hush er duoen bestående af forsangeren Dorthe Gerlach og guitaristen Michael Hartmann, brød igennem i 2004 med debutalbummet ”A Lifetime” og skabte med ét slag, deres helt eget ståsted på den danske musikscene. Med over 100.00 solgte albums er de en af DK’s største succeser inden for genren folk/countrypop/americana.
Noah startede med ’Alt Er Forbi’ tilbage i 2012. Siden dengang har sangskriveren og stemmen bag,Troels Gustavsen, ikke set sig tilbage, men leveret den ene dansksprogede hitsingle efter den anden. Nu står han her, otte år senere, som et af landets allerstørste popnavne. Senest på hans omfattende Danmarkstourné i janaur 2019, hvor han spillede 13 udsolgte shows over hele landet. I dag, 2020, udgiver han ny musik og glæder sig til at komme tilbage til Fredericia!


Musicaleftermiddag med Maria Skuladottir, Diluckshan Jeyaratnam, Katrine Skovbo & Mads Æbelø.
Søndag d. 26. juli kl. 14:00

Der vil blive sunget både kendte og mere ukendte sange fra klassiske og moderne musicals.
Der vil også blive dykket ned i sange fra filmens verden. Nyd kendt materiale og udvid din ‘musicalske’ horisont, med tre af Fredericias musicalperformere og pianist Morten Gildberg.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer