Fredericia AVISEN kunne i Døgnrapporten klokken 09:00 fortælle, at en mand har chikaneret personale og kunder de sidste 24 timer hos Byens Brød. Fredericia AVISEN har talt med Bagermester Lars Hesselvig, der fortæller om episoderne, der fandt sted i Byens Brøds afdeling i Sjællandsgade.

Første del af episoden med den krænkende mand startede allerede mandag eftermiddag, hvor Lars Hesselvig blev kontaktet af sit personale.

“Jeg blev ringet op og fik at vide, at der var en mand i butikken, som sagde mærkelig ting til dem, og ikke mindst gik langt over deres grænser med seksuelle ytringer, samtidig med, at han var nærgående”, siger Lars Hesselvig og fortsætter:

“Han forsvinder fra forretningen, men han kommer igen, så de ringer til mig igen. Jeg kører derind. Jeg får også at vide, at han har bremset en kunde helt ude ved hendes bil. Her har han også været meget nærgående og grænseoverskridende. Jeg fortæller efterfølgende kunden, at jeg har alt på vores videoovervågning, så vi kan godt identificere ham, og ikke mindst berette om episoderne til Politiet.”

Sagen efterforskes, som vi skrev i døgnrapporten, nu af Politiet, og Fredericia AVISEN erfarer også, at manden havde spurgt personalet til størrelse BH, intimpiercing og andre grænseoverskridende spørgsmål. Og manden stopper ikke der.

“Han kommer faktisk igen, hvilket han også sagde, at han ville. Da butikken lukker, står han udenfor. Jeg forklarer ham, at han ikke er velkommen, samt at han ikke skal komme igen, og ikke mindst, at han aldrig skal genere mine kunder og ansatte igen. Han går sin vej, men kommer så desværre igen denne morgen, da vores chauffør tidligt i morges kommer med deje. Chaufføren kontakter mig – og jeg kontakter straks Politiet, som når frem, taler med manden, og fortæller ham meget klart, at han ikke er velkommen”, siger Lars Hesselvig og slutter:

“Jeg håber virkelig, at han bliver væk, for mine medarbejdere og kunder skal være helt trygge ved at arbejde og handle i vores butik, længere er den ikke.”

https://www.facebook.com/VinobleFredericia/d
Annonce