Forside Erhverv Bageri har fået sur smiley, men har rettet forholdene

Bageri har fået sur smiley, men har rettet forholdene

Bjarne Wetche er ked af sur smiley, men forventer, at mundvigene smiler igen ved næste kontrolbesøg.

DEL
Foto: Fødevarestyrelsen

Wetche Bageri har fået en sur smiley og et bødeforlæg, men forholdene er rettet op, oplyser bagermester Bjarne Wetche.

D. 13. september havde Wetche Bageri på Vesterbrogade besøg af Fødevarestyrelsen, og det gav en sur smiley som følge af formodet skimmel på undersiden af hylder, på ventilatorer og på en væg bag et hyldestativ.

“Det er naturligvis meget ærgerligt, at vi har fået en sur smiley. Vi sætter en dyd i at have et renligt bageri, og har derfor omgående bragt forholdene i orden. Som rapporten også viser, får vi normalt glade smileys, og det forventer vi klart også at få næste gang, da vi har udskiftet ventilationsmotoren og sammen med kølefirmaet sørget for, at alt igen spiller perfekt,” siger Bjarne Wetche til Fredericia AVISEN.

https://www.f-i-c.dk/50-aars-jubilaeum
DEL