Da I hørte fra mig sidst, var motivationen helt i bund, og jeg havde stort set givet op på hele projektet. Men så kom der en lille besked fra Mette – og siden da er det kun gået én vej: Nedad – ja altså på vægten.

Normalt får I lov at følge med i hvordan det går, når jeg har været forbi Mette. Denne gang laver jeg en undtagelse og tager jer med ind i der hvor forskellen i virkeligheden ligger: Mellem besøgene hos Mette.

Jovist er de 800 kalorier man forbrænder ved en træning med Mette gode, men de samme kalorier kunne jo forbrændes alene. Det er hele motivationen, det er de råd og redskaber som hun giver med videre der for alvor rykker.

Når jeg træner sammen med Mette føler jeg ofte, at døden er ved at komme, men følelsen bagefter er fantastisk. Det er også derfor, at jeg tager øvelserne med mig videre, til de træninger der skal ligge imellem mine besøg hos motivator og torturerer Mette Bjeld.

Før jeg mødte Mette var elastikker ikke en del af min træningsplan, for come on – det ser sgu ikke lige så fedt ud, som når man står og svinger håndvægte. Men jeg kan med det samme sige, at elastikkerne er den letteste måde at træne, man kan gøre det overalt og træne hele kroppen.

Mit største problem er i virkeligheden nok ikke at træne, for det har jeg været vant til at gøre meget ofte, det kræver noget motivation, men det gør alt. Mit største problem er hvad jeg spiser, for det er her det kan gå helt galt.

Vægttab er egentlig meget simpelt: Spis færre kalorier end du forbrænder, så skal det nok komme, farten afhænger selvsagt af forskellen – til en grænse, har jeg lært.

For jeg kan sagtens, som i sagtens, klare mig en hel dag på et sted mellem 1.600 og 1.900 kalorier. Det handler om at træffe de gode valg, gulerødder i stedet for en marsbar, skyr i stedet for rundstykker og blomkålsris i stedet for pasta. Ja der er mange steder at justere, men det er også et problem at spise for lidt, det skal jeg gerne indrømme. Mette skælder mig lidt ud, det er selvfølgelig ikke så godt, men det næste er, at man ikke skal være sulten.

For det er når man er sulten, eller i hvert fald når jeg er sulten, at jeg træffer de forkerte valg. Så det handler om at være mæt, og når sulten melder sig skal man have en sund snack klar – for på den måde holder man sulten på afstand.

Men den anden del af det er, at hvis ikke der er noget i tanken at bruge af når der skal trænes, så kører man død. Det er meget simpelt, man dør i træning, hvis man føler, at der ikke er noget energi i kroppen. Så det handler også om at spise nok – men altså stadig nok af det rigtige.

En anden god idé kan være at finde en makker. Da jeg skulle igang igen allierede jeg mig med en god kammerat, der ligesom mig også har et mål om at reducere vægten, for på den måde kan vi støtte hinanden og trække hinanden med ned for at træne. Det er lettere, hvis man er to, der kan være med til at trække hinanden i den rigtige retning.

At han så nu er begyndt på håndboldsæsonen igen, så jeg atter står alene er så noget andet – men uden ham var jeg nok ikke nået til et sted hvor motivationen er i top.

Vægten er på vej i den rigtige retning – og der kommer stensikkert mere indhold med Mette.

https://jutlander.dk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia