Der er fortsat godt gang i byggepladserne i Sønder Voldgade Kvarteret, hvor A. Enggaard A/S nu har rejst Bådhusene. Samtidig kommer flere af de eftertragtede lejeboliger til udlejning.

På trods af en vanskelig og udfordrende periode med Covid-19 har A. Enggaard A/S’ byggeledelse, i tæt samarbejde med håndværkerne, formået at passe godt på hinanden og holde gang i byggeriet af Bådhusene i Kanalbyen i Fredericia. De fem længehuse i Bådhusene med 72 lejeboliger er nu alle rejst, og tiden er, traditionen tro, inde til rejsegilde.

Situationen taget i betragtning har A. Enggaard A/S dog valgt at holde rejsegildet i en snæver kreds af medarbejdere og faste samarbejdspartnere.

“Vi skal fortsat tage en del ekstraordinære hensyn og passe ekstra godt på hinanden, så har vi valgt, i første omgang, at begrænse rejsegildet til vores medarbejdere og leverandører, som alle leverer et fantastisk stykke arbejde. Vi vil dog vende tilbage med en invitation til et åbent hus-arrangement for alle, når tiden igen tillader dette,” siger afdelingschef Palle Priska.

Flere af de eftertragtede boliger kommer nu til udlejning

Danbolig Fredericia, som står for udlejningen i Sønder Voldgade Kvarteret, kan stort set melde udsolgt i det første Længe i Bådhusene. Derfor sættes der snarligt gang i udlejningen af de efterfølgende fire Længehuse med i alt 57 lejeboliger i størrelsen 60-125 m2.

De første beboere flytter ind i Bådhusene den 1. august. De kommer til at bo midt i det nye Sønder Voldgade Kvarter, som A. Enggaard opfører nu i Kanalbyen. Udover Bådhusene består Sønder Voldgade Kvarteret af boligbyggeriet Langebro med ejer- og lejelejligheder og gourmet-restaurant, kontorhuset Port House, samt et nyt parkeringshus, der opføres som en gigantisk kunstinstallation. Det hele med adgang til Lillebælt og i direkte forlængelse af Fredericias historiske bymidte.

Læs mere om Sønder Voldgade Kvarteret og de nye boliger på sondervoldgade.dk.

“Vi kan oplyse at der kommer et dejligt legeområde til børn inde i området ved bådhusene, der kommer ny belægning på Sønder Voldgade (som I Gothersgade), nyt byrumsinventar, et kunstnerisk parkeringshus samt generelt flere materialer til bådhusene, som kommer til at fremstå i Corten Stål, træ og beton, med flotte altaner i gedigne materialer. Alt sammen noget som kommer til at præget byggeriet nu og fremover til færdiggørelse. Det bliver spændende at følge,” fortæller Projektdirektør Tim Erling Halvorsen til Fredericia AVISEN

Om A. Enggaard:
A. Enggaard A/S er et større familieejet og anerkendt firma gennem tre generationer inden for bl.a. anlæg- og byggeentreprenørvirksomhed og projektudvikling med kontorer i Aalborg, Aarhus og Fredericia.

Læs mere om A. Enggaard på www.enggaard.dk.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer