Axel Roepstorff kom jublende ud fra c-fløjen på Fredericia Gymnasium klokken ca. 11:15. Han var årets første student, og det med et 12-tal i filosofi.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

“Det gik meget fint.” Det sagde Axel, da han åbnede døren og blev modtaget af familien, og efterfølgende fik huen på, som der nu kommer til at stå et solidt 12-tal i.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Efterfølgende gik turen videre i kantinen, hvor der var bobler og frugt.

“Det er mega fedt at stå her med familien. Der var faktisk en kort periode, hvor vi var i tvivl om nogen fra familien kunne komme i dag. Der kunne jeg virkelig mærke hvor meget, at det betød, og at der så er her nogle her i dag til at fejre det med mig er fedt,” sagde Axel til Fredericia AVISEN.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Efter sommerferien har Axel planen klar. Han starter på Musikalsk Grundkursus i Kolding, og det er tråd med en af hans passioner, musik.

“Jeg har spillet lige siden, at jeg var lille. I det seneste to har jeg gået på Den Kreative Skole, og spillet saxofon, så det bliver spændende at starte på MGK,” fortalte Axel.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Den kommende tid står også på musik, men ikke af den slags, som han spiller på. Det er mere den festlige musik, som skal være med til at danne rammerne om festivitas i forbindelse med fejringen af studenterhuen.

Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

“Jeg skal være fuld, det er helt sikker. Når jeg allerede nu har fået huen på, så er der jo også ekstra tid til det,” forklarede Axel og kom ind på forventningerne til studenterkørslen, som også er en del af fejringen:

“Det bliver fedt, og en oplevelse, som jeg ser frem til. Det er den sidste chance for at markere sig over for ens klassekammerater,” slutter Axel med et grin.

http://jyskserviceaps.dk/