Byens butikker får flere håndsrækninger fra lokale virksomheder, der gerne vil hjælpe dem i gang igen efter coronakrisens indtog. 

Det har kostet dyrt for butikkerne, men de mange hjælpende hænder hjælper på det. Nu har også Autohuset Vestergaard meldt sig på banen med en hjælpende hånd. De udlodder nemlig gavekort til Fredericia Shopping i forbindelse med en sommerkampagne. 

Køber man reservedele af den ene eller anden art til sin bil, så er man med i konkurrencen om et gavekort til Fredericia Shopping. At der skal gives en håndsrækning til et lokalt formål er ikke nyt for Autohuset Vestergaard, tværtimod, fortæller Jeppe Guldager, reservedelssælger hos Autohuset Vestergaard i Fredericia.

“Vi kører den her kampagne i hele juli måned, hvor man har muligheden for at vinde et gavekort til Fredericia Shopping. Vi vil gerne være med til at give noget tilbage til Fredericia, især i denne tid hvor butikkerne på grund af Coronakrisen har været meget pressede. Det er i en tid som denne, at det er vigtigt at tænke lokalt. Vi vil gerne gå forrest i at tænke lokalt, og det er derfor valget er faldet på et gavekort til byens butikker”, fortæller Jeppe Guldager.

“Her hos Autohuset Vestergaard forsøger vi altid at tænke lokalt når vi skal gøre noget. Selvom vi er en større koncern med flere bilhuse, så er det for mig og mine kollegaer her i huset, enormt vigtigt at tænke på Fredericia. Eksempelvis afholder vi hvert år et bagagerumsmarked, hvor pengene sidste år gik til FHK Ungdom og næste gang går til FC Fredericia. Vi har et mål om at skabe en god relation til vores kunder ved at tænke lokalt”, slår Guldager fast.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer