Solen skinnede over Autohuset Vestergaard, der nød middagen på parkeringspladsen med pølser fra lejenpølsemand.dk, da vi talte med filialchef Kristian March Kristensen, som kunne berette om kunderne har et grønt fokus for tiden.

Der var god stemning på parkeringspladsen foran det store bilhus på Strandvejen. I dagens anledning var der sat en pølsevogn op. Der blev langet rigeligt med pølser over disken, og til at skylle dem ned var der den klassiske Cocio.

Midt imellem spisningen af pølser blev det til en snak med Kristian March Kristensen, der fortalte om hvilken forhandler Autohuset Vestergaard er.

“Vi er en af Danmarks største privatejede forhandlere. Vi er ikke importejet i forhold til mange andre, og så har vi har stor kundetilfredshed,” siger Kristian.

Synligheden er stor for Autohuset Vestergaard. Rigtig mange biler kommer forbi det trafikkerede sted på Strandvejen, og det kan også mærkes salgsmæssigt.

“Folk er rigtig glade for at komme her. Vi sælger knap 1100 biler, og det siger noget om, at folk godt kan lide at handle her,” forklarer Kristian.

Der blev hygget i efterårssolen, da lejenpølsemand.dk serverede middagsmaden (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

Hvilke typer kommer og køber her?

“Det er hovedsagligt Hr. og Fru Danmark, men der er også nogen der skiller sig lidt ud. Der kommer nogen på 18 år, der lige har fået kørekort, og skal have en bil, og så har jeg selv eksempelvis solgt en bil til en på 98 år,” siger Kristian, der med et smil tilføjer, at det må være den ældste person, som han har solgt en bil til nogensinde.

“Det er fantastisk, at de har mod på det. Mange ældre siger, at det er deres sidste bil, men sådan er det heldigvis ikke altid. Vi kan håndtere alle kunder,” siger Kristian.

Indenfor alle brancher er der noget, som er et hit for tiden, og hos Autohuset Vestergaard er der særligt to ting, der skiller sig ud.

“Vores Renault Clio er meget populær, men ellers er der også meget efterspørgsel på vores KIA elbiler. Der er rigtig stor efterspørgsel på elbiler, og der er rigtig lang leveringstid, men det er folk heldigvis ligeglade med. Der kan gå op til et år før elbilen står klar,” siger Kristian.

Mange går meget op i klimaet, og det kan også drejes hen i bilverdenen, hvor det hele skal være så klimavenligt som muligt.

“Det kan vi helt klart godt mærke. Der er rigtig stor efterspørgsel på de grønne biler. Jeg tror, at det er kommet for at blive,” slutter Kristian.

Vi takker Kristian for snakken, og lader Autohuset Vestergaard hygge sig i efterårssolen, hvor den sidste pølse og cocio skal klemmes ned inden arbejdet igen skal igang.

Om Autohuset Vestergaard:

Hos Autohuset Vestergaard tager vi ansvar for at give vores kunder en god og behagelig oplevelse. Vi hjælper med at løse hverdagens udfordringer, hvad enten du har brug for en bil eller reparation/service. Siden de første bilhuse med Vestergaard på facaden så dagens lys, har dette været vores eksistensgrundlag og det er med stolthed og omsorg at vi gør os umage for, at finde den bedste løsning med afsæt i dine behov.

Det hele startede i 1983. Her overtog Hans Vestergaard, med sin forretningspartner Pagh Sørensen, forhandlingerne af Volvo person -og lastvogne i Vejle og Fredericia. Efter otte års samarbejde skiltes de, og Pagh Sørensen udtræder af virksomheden i 1991. Hans Vestergaard, og en større gruppe medarbejdere indtræder som aktionærer, fortsætter herefter arbejdet, og visionen begynder at forme sig i horisonten. Det er en vision om at opnå en førende position i Danmark som leverandør og servicepartner af transportløsninger, målt på kundetilfredshed og lønsomhed. For at finde de bedste løsninger og skabe en tættere relation til kunderne, fortsætter Hans Vestergaard med at ekspandere. Ved årtusindeskiftet er vi allerede godt repræsenteret i Jylland og vælger derfor at etablere sig på Fyn. Autohuset Vestergaard åbner i mellemtiden flere bilhuse i Jylland og på Fyn og i 2014 åbner det første bilhus på Sjælland.

Det at købe en ny bil, kan for mange være forbundet med en stor oplevelse. Med stor passion for det vi laver og en høj faglighed, gør vi en ekstraordinær indsats for at imødekomme dine behov, samt give et oprigtigt og positivt bidrag til din oplevelse – det er det vi hos Autohuset Vestergaard forbinder med at være kundeorienterede og troværdige.

www.eventc.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her