“Fredericia er inde i en fantastisk udvikling”, siger AUDI Fredericias direktør Kim Sørensen, da vi ankommer til det store bilhus i Kongens Kvarter med udsigt til hverdagen, som suser forbi. Fredericia Avisen besøger i decembermåned både detailbutikker og virksomheder for at spørge til alt fra #JuleniFredericia til Fredericia som by. 

Mange bilhandlere har i den senere tid optrådt i danske medier med irritation over politikernes tøven i afgiftsproblematikker, men ved AUDI i Fredericia smiler alle, når man kigger forbi.

I dag var smilet og imødekommenheden stor ved AUDIs Kim Sørensen, da vi skulle høre ham om Fredericia og byens udvikling.

Interiøret i dette gigantiske bilhus matcher det kvalitetsbevidste tyske brand til perfektion. Rammerne fejler ikke noget, og for to drengerøve ankomne i en Toyota Aygo 1.0 på besøg med et filmkamera, er det svært at holde fokus. Men vi gør vores bedste.

Hvis du skulle beskrive Fredericia i disse år, hvad vil du så sige?

“Jeg kom til Fredericia for 17 år siden. Dengang var Fredericia absolut ikke en anbefalesværdig by. Den var noget trist. I dag er historien en helt anden. Fredericia blomstrer på alle punkter. Byen er flot, i gamle dage var gaderne tomme, i dag er der fyldt op i gaderne, når man tager ind til byen. Derudover vil jeg gerne rose Fredericia Teater og EventC for at sætte byen positivt på landkortet”, siger Kim Sørensen.

Selvom vi ønsker at stå et andet sted at filme Kim Sørensen, grundet lyset, senere vil have slukket lyden i højttalerne, for til sidst at sætte en bremse for deres fine eksklusive rulletrappe, formår AUDI-direktøren at holde det positive smittende humør. Vi joker ivrigt med, at vi burde kører derfra som AUDI-ambassadører.

Kim Sørensen griner og svarer prompte retur med denne bemærkning: “Vi tager alle biler i bytte”, inden han slutter:

“Fredericia er en god by at drive virksomhed i og vi er faktisk meget stolte over den udvikling, som byen er inde i. Det er også flot, at Business Fredericia har fået 700 medlemmer. Der er langt mere positivt at sige om byen nu end tidligere, og det vil fortsætte mange år frem”.