I disse dage aflives mink i tusindvis rundt om på de danske minkfarme. Mink har vist sig at være særligt udsatte for Coronavirus – og strategien lige nu er, at hele besætningen skal slås ned hvis der forekommer smitte. Det har fået Ventres medlem af Europa-Parlamentet, Asger Christensen, til tasterne.

»I disse dage bliver over 4 millioner mink aflivet, hvis der har været COVID-19 smitte på en minkfarm. Men raske mink på nabogårde inden for 7,8 km afstand skal også aflives. Endnu mere grotesk er det, at mink-landmænd med corona kun får 20 pct. i kompensation for avlsdyr, og de mister derfor levebrød og avlsgrundlag. Der er tale om en minkkatastrofe i Danmark, som regeringen, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut har sat i gang«, skriver Asger Christensen blandt andet i et opslag på sin facebookside.

Opslaget er i skrivende stund blevet delt mere end 1.200 gange på Facebook – ligesom Asger Christensen flittigt deltager i debatter på forskellige sider omkring dette problem.

»Jeg kan hverken som politiker eller landmand vurdere om, det er den rette måde at bekæmpe spredning af corona, som selvfølgelig skal tages meget seriøst. Men jeg forventer svar og faglige argumenter for den strategi, der er valgt. Desværre er der hverken kommet svar eller argumenter endnu… «, skriver han.

»Hvorfor er det overhovedet nødvendigt at dræbe mink med coronavirus?

– mink med coronavirus bliver raske igen, og hvis landmanden blot bruger ordentlige værnemidler, så kan det vel lade sig gøre at holde dem i live. Det er der ikke kommet svar på. Hvorfor skal alle mink på nabogårdene aflives, selvom de er raske og ikke smittet?

– coronavirus er ikke båret med luft, så derfor giver det absolut ingen mening, at man skal aflive mink på nabogårde i en radius af 7,8 km. Serum Instituttet var hasteindkaldt i Folketinget for at svare på dette spørgsmål i fredags. Svaret udeblev desværre. Hvorfor får landmænd med coronasmittet mink kun 20 pct. i kompensation til nye avlsdyr?

– ministeren svarer godt nok, at det er en 30 år gammel lov, som bestemmer dette, og den gjorde sig også gældende i forbindelse med kogalskab og fugleinfluenza. Men helt ærlig – så er det jo en grotesk dårlig lov – og jeg synes i særdeleshed, at den er dårlig i denne ekstraordinære situation, som vi står i med coronavirus nu. Den lov bør og skal laves om nu«, lyder det undrende fra Asger Christensen.

»Derfor bliver jeg simpelthen så rasende over den behandling, som vores dygtige minkavlere udsættes for i disse dage. Det gør mig virkeligt ondt, og det fortjener de ikke, når de giver os danskere så megen velstand og velfærd«, skriver han på sin Facebook-side.

»Når regeringen, Fødevarestyrelsen og Statens Serum Institut har besluttet at aflive syge som raske mink, så må de i det mindste kunne fortælle om det faglige grundlag.

Ærlig talt så synes jeg ikke, at man er tjent med sådan en behandling i et demokrati. På den baggrund skal man prøve at sagsøge staten for lovligheden af det, der foregår. Det vil kunne give minkavlerne retssikkerhed. Desværre kan det vise sig at være fuldt ud lovligt – og så må vi tage en faglig og politisk diskussion. I denne diskussion vil jeg have klare faglige argumenter og anbefalinger på bordet, jeg forventer intet mindre«, slår han fast.

Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Jesper
Jesper
10 dage siden

Hvor er det dog dejligt at se et medie der ikke kun serverer rød propaganda. Der er desværre alt for få danskere der er velinformeret om hvad der reelt foregår i vores samfund.
Bliv ved med det gode arbejde!

Brian Magnussen
Brian Magnussen
10 dage siden

kunne smitten ligge i nertzfedt som jo koncentrer stamceller ? I så fald er det så også staten der skal betale gildet ? Hvor er det lige staten får pengene fra når nogen vil have fra klejnekassen ?