Onsdag aften blev Løve Apoteket på Venusvej udsat for indbrud. Det er sket i tidsrummet mellem klokken 22.26 og 22.28, hvor en gerningsmand har opbrudt indgangsdøren til apoteket med en koben.

  • Derefter har gerningsmanden opbrudt døren til medicin-rummet, hvor der er blevet konstateret, at der er blevet stjålet medicintypen Ritalin. Den endelige opgørelse, hvad der er blevet stjålet, tilgår senere i dag sammen med videoovervågningen, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Gerningsmanden beskrives som:

Dansk mand, 20-40 år, 180-185 cm høj, alm. af bygning. Han var iført en blå trøje med hætte, hvor der var et hvidt logo på venstre bryst samt hvide striber på ærmerne. Lyse jeans samt iført grå/sort arbejdshandsker.