Nu er det også muligt at få udleveret sin medicin – uden at man som kunde skal fysisk ind på apoteket, og det har Fredericia Krone Apotek succes med.

Fredericia Krone Apotek tilbyder kunderne, at de kan bestille deres medicin hjemmefra og ringe ind i butikken, når de er fremme ved en af parkeringspladserne bag ved Sundhedshuset østerstrand. Derefter kommer en af de ansatte ud med den bestilte medicin.

“Kunderne har taget godt imod det i de første to uger, hvor det har været muligt. Det er en oplagt mulighed for folk fra den sårbare gruppe af ikke mindst ældre mennesker, hvor vi skal gøre så meget som muligt for at undgå, at de bliver smittet. De behøver ikke længere at komme ind i butikken,” siger apoteker Tine Klingsten.

Sådan foregår det

Man placerer sin ordre på fredericiakroneapotek.dk, betaler med enten MobilPay ved afhentning eller får et girokort til betaling i netbank. Man vælger derefter leveringsstedet, som er forsendelse eller foran apoteket. Man modtager en besked, når ordren er klar til afhentning, og når det er tilfældet kontakter man apoteket på 75 92 38 00 og aftaler nærmere om leveringen til bilen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer