Fredericia AVISEN møder Anne Klysner Taisbak i en hytte i Julebyen. Hun sælger fotos i alle mulige formater, alle billederne fortæller en historie, men ingen fortæller den bedre end Anne selv.

Vi møder Anne Klysner Taisbak i Julebyen, hvor kulden har sat ind, men i Annes hytte er der gasvarme og hun har varmet snakketøjet op. Anne er en meget erfaren journalist og historiefortæller med en fortid hos TVSyd, hvor hun har tilbragt 22 år. Hun står nu her i december og sælger billeder af hendes ny hjem, Fredericia, som hun har opdaget med sin linse.

Anne Klysner Taisbak
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN.

“Historien er jo, at min mand og jeg flyttede til Fredericia sidste år i slutningen af august. Det var et tilfælde at vi endte i Fredericia, vi havde været ude at lede efter noget bofællesskab et sted i Jylland og havde ikke fundet det rigtige. Vi skulle have et sted at bo. Jeg kendte selvfølgelig Fredericia fra min mange år på TVSyd, men jeg fandt ud af at jeg kendte den i virkeligheden ikke. Vi søgte på boligportalen, og der var tre fantastiske lejligheder, de adskilte sig fra alt andet man kunne se. Vi kørte herop og så faktisk alle tre lejligheder, men vi var ikke i tvivl da vi stod i Torvegade 10 på 2 og 3 sal og kiggede ud på Axeltorv og Geddesborg den en vej og den anden vej kiggede vi ude på Lillebælt, så sagde vi til hinanden her kan vi godt bo”, siger Anne.

Både Anne og hendes mand er historiefortællere, så for dem var mødet med Fredericia nærmest som en gave.

Anne Klysner
Foto: Anne Klysner Taisbak – anneklysner.dk

“Vi er begge to sådan nogle der vader rundt, også meget med mit kamera og telefon. Som journalist er min nysgerrighed jo intakt, og det med at genopleve den her by, som jeg har været i så mange gange med et tv-hold, uden at se den. Så en dag da jeg gik med min voksne datter nede ved Nørreport og gik igennem den, så faldt lyset sådan at jeg kunne se, at inde bag ved denne gamle port var de var de her farver”, siger Anne.

Anne Klysner
Foto: Anne Klysner Taisbak – anneklysner.dk

“Det geniale ved de tre porte som byen har er, at det moderne Fredericia kigger igennem alle tre porte. Gennem det gamle, den historie er jeg vild med fordi det symboliserer på en eller anden måde, at det er en by der både har noget historie og noget der er meget moderne og nutidigt. Så er der noget med porte. For mig var det også det at gå igennem en port til noget nyt i mit liv. Der er noget med, at gå igennem en port. Man går fra noget til noget andet. Det at opdage en by man er flyttet til som har noget historie man ikke har været bevidst om, og blive begejstret for den”, siger Anne.

Du er heller ikke bleg for at tviste vores historie med dine farver, hvad er der med dig og de pasteller?

“Nej det er rigtigt, jeg giver det et lille boost, jeg tror det er fordi jeg er dame er der ikke noget feminint i det. Der er et halvt vandtårn og der er et halvt krudttårn, det er fordi min journalistiske hjerne siger mig når jeg står der ude at det er virkeligt smukt, men det ved siden af det kan man ikke undgå at blive fascineret af. Røjleklint og det her vand det er jo ligeså meget krudttårnets historie synes jeg”, siger Anne.

Anne Klysner
Foto: Anne Klysner Taisbak – anneklysner.dk

Det nye er udover at bo i Fredericia er, at Anne er gået fra at tænke i levende billeder også er begyndt at tænke mere på fotos.

“Fotoet kan jo give den der blivende oplevelse, det levende billede er mere flygtigt der er det ligesom meget lyd der nogen gange giver os historien. Et foto taler jo til os tavs, det taler på den møde til følelser og til syn og til erindring”, siger Anne.

Hvad laver du ellers i Fredericia, er fotos en ny side af dig?

“Ja det kan man godt sige, det er en blivende side, det er en side jeg har det godt i. Det er en mulighed for at kombinere de ting jeg godt kan lide, noget historiefortælling med noget visuelt og noget der er kreativt. Jeg har mit eget lille journalistiske produktionsfirma, jeg er selvstændig på anneklysner.dk. Jeg laver også stadig videoer”, siger Anne.

Anne Klysner Taisbak
Anne taler med kunder i hendes hytte. Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN.

Hvad siger folk når de ser dine billeder?

“Folk bliver enormt begejstrede, i sær for mit billede af Nørreport. Den rammer lige ind i den feminine dna. Der er ingen piger der ikke synes de farver er flotte, Danmarksport er den der umiddelbart er sværest at genkende, den er lidt mere vild”, siger Anne om responsen.

Anne Klysner
Foto: Anne Klysner Taisbak – anneklysner.dk

“Her er Buhl vores krigshelt der kigger efter en løber, det er en tilfældig situation jeg ser som jeg synes fortæller en historie. Fordi der er noget korrespondance, så det er meget ud af maven at inspirationen kommer”, siger Anne.

Annes yndlings sted er Østerstrand ud mod fælleden, der hvor man nærmest ikke kan kommer længere fordi træerne ligger ned.

“Man kravler over dem, jeg sætter mig der. Jeg har hørt historierne om kviksand, så nerverne kører også lidt; er det her det kviksand er? Men der kan jeg godt lide at sidde og være. Fra det perspektiv ser og oplever man jo også Fredericia og det område som det er. Natur og kultur områder, åbent ud til den store verden, det store vand der er hernede, det er ligesom en del af byen og det er jeg også fascineret af”, siger Anne.

Anne er flyttet til Fredericia i en alder af 57 år og en ting hun specelt har bemærket vil glæde mange fredericianere.

“Den største forskel som Fredericia har gjort for mig er at bo i en by hvor folk siger dav til hinanden og til folk man ikke kender. Jeg kommer fra en lille by hvor man ingen gang sagde dav til dem man kendte, det gør mig så glad ved at bo i Fredericia. Der er en åbenhed, jeg elsker historien Fæstningsbyen”, afslutter Anne.

Du kan kontakte Anne Klysner på denne mail, eller finde hende på Facebook  og Instagram.

https://goo.gl/MSbg7k