Den tidligere bankdirektør i Middelfart Sparekasse, Hans Erik Brønserud fortæller om donationen fra Anne Caitlin O’Duinn. Den 15. maj kl. 15.15 præsenteres en ny Steffan Herrik-skulptur ved Strib Bibliotek.

Skulpturen er finansieret med arven fra den dansk-irske stribonit Anne Caitlin O’Duinn, som blev bisat fra Strib Kirke 26. juli 2012. (Urnen blev efter Anne O’Duinns ønske nedsat på Vissenbjerg Kirkegård ved familiens gravsted).

Hun efterlod sig ingen familie og valgte allerede i 2005 at testamentere en del af sin formue til Middelfart Sparekasse. Øremærket til kunst.

Således skrev hun i sit testamente: 

Middelfart Sparekasse, Algave 69, 5500 Middelfart, skal fri og bo- og tillægsboafgift til indkøb af væg- og øvrig lokaleudsmykning til Sparekassens Strib-afdeling hos et så stort antal som muligt af de i det tidligere Veljby-Strib sogn bosatte udøvende kunstnere arve kr. 300.000.”

Anne Caitlin O’Duinns øvrige formue skulle i øvrigt fordeles mellem Lægeforeningens Forskningsfond og Organisation for vedvarende energi til forskningsformål. (Ukendt beløb)

Det er de sidste penge fra den arv, som nu går til skulpturen ved Strib bibliotek.

Hidtil har Sparekassen brugt den første tredjedel af arven på udsmykning af Strib-afdelingen. De værker er nu fordelt i andre afdelinger af Sparekassen. Der er bl.a. købt kunst fra Peter Chris, Louise Rost, Ulla Vitus Bering og Jørgen Ladegaard. I tv-indslaget fortæller den tidligere adm. direktør i Sparekassen Hans Erik Brønserud om Anne O’duinn.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer