22-årig Anne Skade fra BPI Skydning er en del af Fredericia Eliteidræts OL-satsning til 2024, men hun har muligheden for allerede at komme med til OL i Tokyo.

Tidligere på ugen blev OL-satsningen præsenteret i ADP Loungen, hvor otte atleter i samarbejde med specialforbundene er blevet udvalgt til projektet.

»Det er mega fedt. Jeg har længe haft som mål , at  jeg vil med i 2024 og det støtter godt om det, og det giver mig gode muligheder for at nå det. At jeg får bedre muligheder for at komme med næste år gør det endnu bedre,« siger Anna Skade.

Med i satsningen er Eskild Ebbesen, der blandt andet skal holde to workshops for de otte atleter og deres trænere.

»Det er kæmpestort. Jeg er vildt stor fan af ham og har set ham vinde mange medaljer i tv. Han er en af de mest dedikerede og disciplinerede jeg har set,« siger Anna Skade.

Anna Skade har dedikeret tiden til skydning, som får et skud i disse år.

»Jeg har sabbatår og fokuserer meget på skyndning og udsætter uddannelse til efter OL. Jeg har ti træningspas om ugen med ren skydning, og derudover kommer fysisk træning,« slutter Anna Skade.

De otte atleter, som Fredericia Eliteidræt, i første omgang satser på til OL 2024 er Ida Krum (banecykling), Clara Westergaard (banecykling), Anna Skade (skydning), Nicklas Kildehøj (skydning), Henrik Klemmesen (triathlon), Alberte Kjær Pedersen (triathlon), Malte Lindeblad (svømning) og Magnus Dyhre (BMX).

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer