Med 60% af de delegerede bag sig kunne Morten Messerschmidt d. 23. januar sætte sig i formandsstolen i det tumultariske Dansk Folkeparti. Men selvom han i baglandet har stor opbakning blev han ad to omgange nedstemt i folketingsgruppen.

Det er svært at være Morten Messerschmidt. Og det har været det længe. Han har i mange år efterhånden haft en retssag hængende over hovedet, en retssag hvor han først blev dømt – og siden blev dommen annulleret på grund af, som Messerschmidt selv beskriver det, ”en hamrende inhabil dommer”. Dernæst kom et formandsopgør, hvor det blev alle mod Morten i stedet for en kamp om Dansk Folkepartis politiske fremtid.

Selvom han fik 60% af stemmerne ved det ekstraordinære landsmøde, som skulle afgøre fremtiden for Dansk Folkeparti, er det sidste punktum ikke sat. Tværtimod. Den næste kamp er først lige startet. For det skal øjensynligt ikke være let at være Morten Messerschmidt.

Folketingsgruppen er ikke med Messerschmidt

Grunden til at kampen for Morten Messerschmidt først lige er startet er, at der i folketingsgruppen ikke er den samme opbakning til ham som han har i baglandet. Med andre ord er Morten Messerschmidt i den nuværende situation mere baglandets mand end den politiske leder af folketingsgruppen. Men ikke desto mindre er han Dansk Folkepartis formand, det er ham der tegner partiets retning – og normalt ville det være ham der sammensatte ledelsen.

Men sådan skulle det ikke være. Dansk Folkepartis folketingsgruppe har placeret sig på yderpunkterne i denne debat, hvorfor der også er et stort arbejde forude i at samle gruppen igen. Morten Messerschmidt havde sat sit hold, men på to centrale pladser blev han nedstemt. Det største slag må være på gruppeformandsposten, hvor han selv pegede på René Christensen, men hans folketingsgruppe ønskede afstemning herom og endte med at vælge den siddende gruppeformand, Peter Skaarup. Også på gruppesekretærposten måtte Morten Messerschmidt se sig slået. Her havde han peget på Dennis Flydtkjær, men denne post gik til Hans Christian Skibby.

I Dansk Folkeparti har medlemmer af gruppebestyrelsen en plads i hovedbestyrelsen – og også her ser det svært ud for Morten Messerschmidt. Havde han fået sin vilje i gruppebestyrelsen havde han haft noget bedre kort på hånden i hovedbestyrelsen, men da dette ikke er tilfældet, ja så skal Morten Messerschmidt også her kæmpe tværslag.

Fremtiden for Dansk Folkeparti

Det er spændende at se hvad der sker i fremtidens Dansk Folkeparti. Der er stor opbakning i baglandet til Morten Messerschmidt, som nu har den store opgave at få overbevist selv sine største kritikere i gruppen. Dertil kommer, at der er behov for et opgør med tidligere koryfæer og store navne. Lige nu er der en stor kamp mellem Pia Kjærsgaard og Marie Krarup, der mildest talt ikke er på bølgelængde. Det tiltrækker meget medieopmærksomhed og kan være skadeligt for partiet. Til Messerschmidts fordel taler, at hverken Bent Bøgsted, Marie Krarup eller Martin Henriksen genopstiller ved næste folketingsvalg. Det betyder altså et farvel til en del af den gamle garde.

Det tyder også på, at Morten Messerschmidt er i fuld gang med at pensionere både Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl. På det ekstraordinære landmøde introducerede han begrebet æresmedlem, et begreb der nok skal forstås som et klart vink med en vognstang om, at deres tid er slut. Pia Kjærsgaards mundvige vender mere ned end op og den slagkraftige partistifter er blevet en backseat driver fremfor en drivende figur for et parti i fremgang. Det er på tide med et opgør med Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl. De har gjort deres for partiet, de har kæmpet den vigtige og afgørende kamp for at placere Dansk Folkeparti som en central spiller i dansk politik. Men hvis de skal være gangbare i fremtiden, så er det afgørende at de to stifteres interne kampe slutter, at det ikke længere er ”hvad Pia siger er altid det rigtige” og at Kristian Thulesen Dahls unikke evner til at flytte partifæller som skakbrikker slutter.

Det der sker lige nu er lidt en stedfortræderkrig mellem de to ellers rigtig gode venner. Det er Morten Messerschmidt på Pia Kjærsgaards side og så er det Martin Henriksen og Peter Skaarup på Kristian Thulesen Dahls side. Derfor er det et vigtigt træk for Morten Messerschmidt at få de to stiftere til at tage plads som æresmedlemmer og lade den daglige politikudvikling være op til nye kræfter. Både Pia og Kristian har givet deres til partiet, men de kan ikke bringe Dansk Folkeparti tilbage i topform. Meningsmålingerne er med Messerschmidt, indmeldelsestallene ligeså. Når fløjkrigene bliver lagt i graven er der fremgang – for ellers er det en intern krig der ender med at skyde hul i det politiske projekt og den politiske integritet.