Sættemøderne er i fuld gang. Partierne runder på skift borgmester Steen Wrist til en snak om forskellige politiske prioriteter, men er der overhovedet noget at komme efter? Budgetter i valgår plejer at være store og med politiske gaver, men det bliver bestemt ikke tilfælde i årets budget. Der er ikke meget at give af – og det kommer til at udfordre borgmesterens mulighed for at lande et enstemmigt forlig.

Når der er valgår plejer der også at være en del mere at handle med i de kommunale budgetter. Ser man på de øvrige kommuner har de også gjort brug af dette – i hvert fald tyder det på, at man for kommunerne under et går over de fastlagte rammer.

I Fredericia er der ikke mange penge at give af. Budgettet er blandt de længste meget længe – og dertil skal vi lægge, at der ”i basisbudgettet ikke er taget højde for det udgiftspres kommunen p.t. oplever primært vedrørende demografi på ældreområdet samt øget pres på det specialiserede socialområde”. Det vil sige, at den i forvejen meget begrænsede forhandlingsreserve yderligere er presset, hvis politikerne skal opretholde det serviceniveau man i forvejen har.

Politiske markeringer kan komme til udtryk

Forhenværende borgmester Jacob Bjerregaard har høstet mange roser for hans syv enstemmigt vedtagne budgetforlig. Om dette mesterstykke kan gøres efter af hans arvtager, Steen Wrist, er dog en noget anden sag, der ser noget sværere ud.

Til det snarligt kommende kommunalvalg er der hele fire borgmesterkandidater, et antal der er meget sjældent set i Fredericia. Der er er især tre bejlere til posten, der alle kan få travlt på valgnatten. Den siddende borgmester skal sikre sin plads – alt imens man i den borgerlige blok har hele tre borgmesterkandidater, der internt først skal finde ud af hvem der egentlig skal side for bordenden, hvis der bliver et borgerligt flertal i Fredericia.

Hvorfor er dette relevant i en analyse om det kommende budget? Det er det fordi, budgettet er en oplagt mulighed for de siddende partier til at markere sig politisk. De forgangne budgetforlig har budt på politikere fra alle partier, der nærmest står i kø for at tage æren for indholdet – og ofte for de samme dele af indholdet. Det bliver formentlig ikke tilfældet i et kommende budgetforlig. Her handler det om at skille sig ud. Det handler om at vise en vej. Det handler om ikke at lade sig nøjes.

Derfor bliver det meget svært for Steen Wrist og Socialdemokratiet at lande et enstemmigt vedtaget budgetforlig. For der er ikke mange penge at give af. Der er ikke penge til at alle partierne kan få deres mærkesager igennem. Der er et minimalt rum – hvis ikke man skal flytte penge fra ét område til et andet. Der bliver for alvor noget at forhandle om. Partierne er i gang. Kortene bliver holdt tæt til kroppen. Men at der skulle blive tale om et enstemmigt vedtaget budget, det er mere usandsynligt nu end i de foregående to perioder.

Valgkampen er for alvor i gang. Der er fart på partierne, der er fart på udmeldingerne. Der vil være klare signaler at sende i forbindelse med budgetforliget. Vælger man at stå udenfor, så er det et signal. Vælgerne man at gå med, så er det et andet signal. Hvilke partier går man med? Og lader man Socialdemokratiet stå med den alene? Spørgsmålene er mange. Det her bliver en af de største chancer for Steen Wrist til at bevise om han er en politisk håndværker, der kan skabe enighed i en svær tid. Det er ikke umuligt, men det er meget svært.

1 KOMMENTAR

Skriv en kommentar