Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen var forudseende og købte domænet ”danmarkkanmere.dk”, et slogan som regeringen har slået det første af flere store reformspor op på.

I de store messe-haller ved MesseC i Fredericia afholdt regeringen en stor konference, hvor der blev lagt op til en række reformer – og nu ser de første dagens lys. 

Meget kan man sige om regeringen, men man kan ikke sætte en finger på deres evne til at isce-nesætte deres politiske spor. Der har allerede været en håndfuld pressemøder, hvor skiftende mi-nistre har præsenteret den socialdemokratiske et-parti-regerings bud på hvordan Danmark skal reformeres. En af hovedfigurerne har været Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, der i de klassiske ideologiske vendinger forklarer hvordan regeringen vil bringe Danmark i en mere retfærdig og lige retning.

Den store udfordring for regeringen handler om arbejdsudbuddet. Der er simpelthen ikke nok ar-bejdstagere til de mange jobs – og dertil kommer, at der i høj grad mangler faglært arbejdskraft. Statsminister Mette Frederiksen har ved gentagende pressemøder og taler slået fast, at fremtiden for Danmark er faglært, i hvert fald hvis Danmark skal nå i mål med den grønne omstilling. 

Ved et pressemøde i Skatteministeriet på en solrig torsdag troppede Skatteminister Morten BødDanskov op med Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard i hælene. Det skal være billigere at vælge grøn el – og det skal være dyrere at få afkast på sine aktier. Det var hovedbudskabet fra skatteministeren, der understregede, at man fra regeringens side har finansiering krone for krone til deres reformudspil. En pointe han fandt så vigtig, at den skulle gentages op til flere gange i løbet af det relativt korte pressemøde. Det er landets rigeste 1 procent der primært skal betale for, at det nu bliver billigere at betale sin elregning. 

Beskæftigelsesministeren vil gøre op med gensidig forsørgerpligt – eller i hvert fald dele af den. Dette som et bud på hvordan man kan motivere flere til at tage et arbejde. Det er angiveligt regeringens opfattelse, at der blandt de anslåede 100.000 ramte af gensidig forsørgerpligt er et potentiale til at få flere i job. 

Rationalet bag er, at man ikke vil være motiveret til at tage et job, hvis gevinsten ikke er derefter. Dette fordi den gensidige forsørgerpligt betyder, at en tjent krone bliver modregnet i den samboendes pension. En ordning som regeringen, efter længere tids pres fra især én stor borgergruppe, nu vil skrotte.

Der er altså lagt op til kerne-socialdemokratiske takter fra regeringen. I deres egne fremhævede punkter fra reformudspillet er også en milliardinvestering i uddannelse, grøn omstilling, forskning og det danske arbejdsmarked. Det er ting ,der taler ind i tiden, samtidig med at være ting der kan samle de socialdemokratiske kernevælgere.

Et punkt som særligt de studerende har kigget på er forslaget omkring dimittend dagpenge. Det er en debat som Venstre åbnede tidligt, men som regeringen nu har fulgt op på. De studenterpolitiske organisationer og fagforeninger har været ude med en skarp kritik, fordi regeringen nu vil skæ-re i dimittendsatsen. Der er for mange unge mennesker der er for kræsne med at finde et job – eller i hvert fald for mange unge mennesker med længere uddannelser, der ikke er i job efter endt uddannelse. 

Derfor vil man øge motivationen ved at sænke dagpengesatsen, så det bedre kan betale sig at arbejde.

Det argument vil jeg gerne anholde. For tror vi på, at de unge mennesker ikke vil have et arbejde? Eller tror vi, at de unge gerne vil finde et arbejde der er relevant med deres studiebaggrund? Med et argument som det regeringen fremfører antager man, at der er tale om en doven generation, der ikke vil arbejde – fordi livet på dagpenge er federe. 

Af de unge jeg kender der er endt på dagpenge, blandt andet på grund af regeringens konsulentstop eller virksomheders nedgang som følge af Corona, er der ingen der synes livet på dagpenge er en dans på roser. De fleste er gået ned i indtægt, fordi muligheden for et studiejob forsvinder.

De er ikke dovne, de tillader sig at være lidt kritiske i deres jobsøgning – for er det i samfundets interesse, at en ung mand med en kandidat-grad skal tage et job ufaglært job? Vil det ikke give andre udfordringer andre steder i samfundet? Det virker som et snuptag, som en let måde at finde penge. Det skal ikke lyde som om, at studerende i Danmark har det hårdt. Men der må være andre steder at finde midlerne.

Det taler endvidere ind i regeringens klare linje: Danmark skal ikke længere være et videnssamfund, Danmark skal være et faglært samfund. Hvor vi tidligere har talt om viden som værende en afgørende faktor, er det nu for den socialdemokratiske regering et mål at skabe flere faglærte – og det går udover de der har valgt en lang videregående uddannelse. I kampen for at fremme én gruppe må en anden bøde.

”Danmark kan mere I” er beviset på, at den almindelige dansker for regeringen er en socialdemokratisk faglært arbejder. 

Skriv en kommentar