Den fattigste halvdel af den danske befolkning sidder kun på 23 procent af de samlede indkomster, men sammenlignet med andre lande i OECD er det faktisk en høj andel. Ny beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at den relativt høje indkomstandel for de fattigste kan tilskrives en høj grad af faglig organisering blandt danske lønmodtagere.

Når flere lønmodtagere melder sig ind i fagforeninger, falder uligheden. Det viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i ny analyse.

En beregning lavet på baggrund af data fra 17 OECD-lande i perioden 1995 til 2018 viser, at når organisationsgraden stiger med 10 procentpoint, så vokser den andel af indkomsterne, som tilfalder den fattigste halvdel af befolkningen, med 3,6 procent.

– Vores analyse viser, at antallet af fagforeningsmedlemmer har en signifikant betydning for, hvor stor en del af indkomsterne i et samfund, der tilfalder den fattigste halvdel af befolkningen. Når lønmodtagerne står sammen, kan de kræve ordentlige lønninger, og så falder uligheden, siger Jon Nielsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

– De her resultater bakkes op af forskningslitteraturen, og det, der driver effekten, er formentlig det stærke kollektive overenskomstsystem. Det tyder analyser fra OECD blandt andet på. Så de her resultater understreger vigtigheden af, at flere melder sig ind i en overenskomstbærende fagforening, siger Jon Nielsen.

Læs analyse her

Fakta

  • I Danmark er to ud af tre på arbejdsmarkedet medlemmer af en fagforening. Det er det næsthøjeste niveau i OECD og kun overgået af Island.
  • 23,4 procent af danskernes samlede indkomster tilfalder den fattigste halvdel af befolkningen. Til sammenligning tilfalder 13,5 procent af de samlede indkomster i USA den fattigste halvdel af den amerikanske befolkning.

Om analysen

  • Analysen viser en signifikant sammenhæng mellem, hvor meget af indkomsten der tilfalder den fattigste halvdel af befolkningen, og hvor mange af de beskæftigede der er medlem af en fagforening.
  • I analysen er der taget højde for andre faktorer, som også kan påvirke, hvor stor en del af indkomsterne der tilfalder den fattigste halvdel af befolkningen. Der er blandt andet kontrolleret for globalisering, ny teknologis indflydelse på indkomstfordelingen, andre arbejdsmarkedsinstitutioner samt de faktorer, som påvirker den rigeste halvdel af befolkningen.
  • Der er også kontrolleret for de faktorer, som påvirker den rigeste halvdel af befolkningen, for eksempel den marginale topskatterate.
  • Resultaterne i analysen understøttes af nyere studier fra blandt andet Den Internationale Valutafond (IMF) og OECD. IMF har vist, at en stærkere fagbevægelse og højere organisationsgrad har positiv effekt på gennemsnitslønnen og på lønmodtagernes andel af indkomsten. Et studie fra OECD viser, at kollektive overenskomster øger beskæftigelsen og sænker uligheden.

Organisationsgrad og den fattigste halvdels andel af samlede indkomster

Organisationsgrad (procent)Den fattigste halvdels indkomstandel (procent)
Island91,826,2
Danmark66,523,4
Sverige65,625,6
Finland60,323,2
Belgien50,321,5
Norge49,225,7
Italien34,420,9
Canada29,418,3
Østrig26,324,5
Irland24,521,8
Storbritannien23,421,5
New Zealand17,322,6
Japan17,019,5
Tyskland16,519,2
Holland16,423,1
Portugal15,319,6
Schweiz14,923,7
Australien14,718,8
Spanien13,621,9
USA10,513,5
Frankrig8,822,0

Kilde: AE på baggrund af OECD og WID.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer