I dag står der den 1. marts i kalenderen. Det er få dage siden, at Fredericia AVISENs skrev om børne- og ungetøjbutikken AMOC var ved at være på plads på den nye lokation i Gothersgade. I dag åbnede butikken så – og sikke en fest.

Lone var ovenud tilfreds, og hun kunne fortælle os, at de allerede sluttede kl.19.00 i går aftes – alt var på plads og hun kunne have en rolig nat. “Vores kunder har været meget tilfredse med vores nye rammer og i det hele taget den nye butik”, siger Lone og fortsætter:

AMOC. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
AMOC. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

“Der har været kunder lige fra morgenstunden, så vi er blevet taget virkelig godt imod”.

AMOC. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
AMOC. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Imens vi taler med Lone og hendes medarbejder Sabrina, hilser de flere gange på folk, der går forbi udenfor. Det vidner om, at AMOC virkelig er kommet frem i Gotthersgades lys, hvor der er store åbne vinduer, og sågar står døren åben og klar til at modtage kunder. I dagens anledning er der forfriskninger, fastelavnsboller, chokolade og Capri Sonne.

AMOC. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
AMOC. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

“Det er mega fedt med en ny butik. Det har været sjovt at lave den og sætte de nye varer på hylderne. Det er så fedt, at vi ligger her i Gothersgade, og se strømmen af kunder på gaden. Jeg havde sommerfugle i maven, og kunne næsten ikke sove i nat. Jeg var simpelthen spændt på det hele. Jeg synes, at vi har lavet en fed butik, der er meget åben og lys i forhold til den gamle butik. Jeg er sikker på, at det her bliver godt”, sagde en stolt og glad Sabrina til Fredericia AVISEN.

AMOC. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
AMOC. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

En ting, der virkelig har sendt folk i butikken og været et samtaleemne er en af de nye fuldprinterede sweatshirts med billedet af en burger.

AMOC. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.
AMOC. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Fredericia AVISEN ønsker tillykke med de nye lokaler.

www.eventc.dk
Skal du med til nogle fede koncerter? Klik her og se mere.