Af Kirsten Hassing Nielsen, byrådskandidat kv21, Det Konservative Folkeparti

Alvoren stiger kraftigt efter den seneste afsløring omkring den tidligere borgmesters og koncernledelsens involvering i Fredericia Teaters konkurs. Og det er netop noget af den oprydning, Det Konservative Folkeparti har efterspurgt meget længe sammen med behovet for mere åbenhed og gennemsigtighed. Den dybe involvering i sagen og kendskabet til den økonomiske situation er meget alvorligt og det er vanskeligt for mig at se, at også et samlet byråd eller den tidligere bestyrelse kan have overset problemerne helt. Men det må tiden vise.

Nu står det imidlertid meget klart, at sagens karakter har et langt større og bekymrende omfang, og det forpligter til en særdeles grundig oprydning. Og forpligtelsen er større end nogensinde, da der tilsyneladende er udvist mange forsømmelser på flere leder og kanter.

Det kan godt være, at der er grundlag for en stævning mod den tidligere teaterchef – det skal afgøres af de rigtige instanser – men en del af alvoren består i, at man har haft travlt med at placere ansvaret hos en person, når man samtidig har haft kendskab til forholdene. Det stiller spørgsmål ved både ansvarligheden, ordentligheden, og efterlader mange spørgsmål omkring, hvilke etiske regler der er ageret ud fra.

Et samlet byåd må kigge sig selv i øjnene. Andet giver simpelthen ikke mening.

Det glæder mig derfor meget, at der nu er enkelte byrådsmedlemmer der har givet udtryk for, at alt skal undersøges, og der skal være åbenhed. Og det er forståeligt at det er vanskelig sag at håndtere, hvor meget er på spil, men vi skylder borgerne at vise handling. Kendskabet til sagen forpligter til handling.

Og selvom der givetvis er mange der vil se frem til et nyt teater, så må det vigtigste lige nu være at få styr på de ting, der er foregået. Et forslag til byrådet kunne derfor være, at man viser åbenheden og ansvarligheden ved at sætte det ny teater på standby for at prioritere oprydningen. Og endnu en gang ville det være klædeligt at være åben omkring de massive problemer, men at der samtidig tages hånd om det. Anledningen har aldrig været bedre og mere nødvendig.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen
9 dage siden

Problemet er måske, at hele kommunalbestyrelsen og især økonomiudvalget selv har fingrene i klemme. Der er vist rigtig mange, der sidder i skidt helt op til underbiddet?