Sæt kryds i kalenderen 18. juni. Her kommer ALT for damernes Kvindeløb 2015 nemlig til Fredericia, og der er plads til alle – uanset hvor højt, motionsbarren er sat. I år kan deltagerne vælge mellem 5, 10 og 15 km løb – eller måske nyde en gåtur på 5 km. Du skal være fyldt ti år for at deltage i ALT for damerne løbet, men derudover er alle aldre velkomne. Sidste år var den ældste deltager 80 år.

Chefredaktøren løber med
ALT for damernes chefredaktør Tina Nikolaisen løber selv 5 km i hver af de fem byer, som lægger rute til Kvindeløbet 2015.

T-shirts og lækre ting
Alle ruterne er nøje udvalgt i samarbejde med lokale løbeklubber, så deltagerne får det absolut bedste fra hver af de fem byer. Efter løbet er der rig mulighed for en hyggelig oplevelse på løbspladsen med masser af boder og aktiviteter – og ligeledes nyde lækker mad fra Lagkagehuset.
Som altid til ALT for damernes kvindeløb, får deltagerne en lækker specialdesignet løbe-T-shirt og en flot matchende taske, som indeholder ALT for damerne, 1/2 liter vand samt en masse lækre produkter fra løbets sponsorer. Værdi for mere end 500 kr.

ALT for damerne løber i Odense (30. maj), Aarhus (31. maj), København (7.-9. juni), Aalborg (17. juni) og Fredericia (18. juni) – og der løbes naturligvis altid i skønne omgivelser.

(Foto: PR )